Nordisk Kiselgurfabrik


I beplantningen skimter man de gullighvide skrænter i kiselgurbrudet. Fabrikken lå på engen i forgrunden. Foto Horsens Museum


Mellem træerne skimeter man de gullighvide skrænter i det gamle kislegurbrud. Foto Horsens Museum


Kiselgurfabrikken i Egebjerg

Intro

I begyndelsen af 1930'erne opdagede gårdejer Valdemar Lind, at der i skrænten ned mod Lille Hansted Å var en besynderlig forekomst af hvidgullig jord, som var meget let. Det viste sig at være kiselgur, som kunne udvindes og bruges til bl.a. isolering.

Kiselgur eller "diatomit", som jordarten normalt betegnes i dag, er skaller af diatoméer, små encellede alger, som levede og døde i store ferskvandssøer i Holstein mellemistiden for ca. 240.000 år siden.
På grund af sin store porøsitet er kiselgur blevet brugt til isoleringsmateriale, som tilsætning til kunstgødning og pudsemidler, samt til pudder og som fyldstof i tabletter. Kiselgurens sugeevne gjorde også transporten af sprængstoffer mere sikker. Ved at blande flydende nitroglycerin med kiselgur fås dynamit, et stof som kun kan eksplodere ved en fortænding.

Hovedbestanddelen i det såkaldte moler, som især kendes fra Mors og Fur, er kiselgur.


Kiselgurfabrikken i Egebjerg fungerede i årene fra 1934 til 1941. En entreprenør fra Vejle betalte 1000 kr. årligt for rettigheden til at udvinde kiselguren. Der var i engen nedenfor skrænten med forekomsten opført en lille fabrik med tørreri, knuseri og pakkeri. Til at begynde med tørrede man kiselguren ved kunstig varme fra en dampkedel. Denne metode viste sig dog for kostbar, så man gik over til at tørre kiselguren i kasser i tørrestativer.

Da fabrikken gik bedst var der ca. 15 mand beskæftiget, men det var et hårdt og usundt arbejde på grund af meget støv fra knuse- og pakkeprocessen. Ud over at give arbejde til de mange direkte ansatte, var indtægten fra kiselgurgravningen med til at få den nyetablerede gårdejer helskindet gennem 1930'ernes landbrugskrise.

Link til artikel af gårdejer Georg Lind, Egebjerg: Link til artikel af Georg Lind, Egebjerg


Kiselgurbrudet er i dag næsten helt tilgroet med krat og skov. De lyse skrænter kan dog skimtes gennem bevoksningen og det bedst om vinteren.