Nordisk Bogcenter i Haslev


DBK, Haslev


NBC 2015


Bogbinderiet i Nordisk Bogproduktion, ca. 1964


Bogbinderiet i Nordisk Bogproduktion, ca. 1964


Nordisk Bogproduktion set fra luften, ca. 1970. Branddammen blev senere erstattet af det nye højlager.


Nordisk Bog Center set fra luften, 1998. Bygningen i midten af billedet er det nye højlager.


NBC 2015

Intro

Her lå en af Haslevs større industrivirksomheder, Nordisk Bogproduktion og Gyldendals Forlagsekspedition som indtil 2003 var en grafisk arbejdsplads med reproafdeling, trykkeri, bogbinderi, pakning og distribution, under Gyldendal Koncernen.

''Nordisk Bogproduktion'' NBP var et datterselskab af Gyldendal og blev flyttet til Haslev i en nybygget fabrik i 1962. Virksomheden begyndte med 7 ansatte men voksede hurtigt til over 100, så fabrikken blev udvidet med en tilbygning i 1968. I 1977 flyttede Gyldendal også sin forlagsekspedition til stedet, og et moderne højlager med plads til 10 millioner bøger blev opført. ''Nordisk Bogcenter'' Virksomheden havde nu to navne, nemlig Nordisk Bogproduktion og Gyldendals Hovedlager, men i 1998 blev de to afdelinger slået sammen under navnet Nordisk Bogcenter (NBC). Fusionen holdt dog kun i få år. I 2001 solgte Gyldendal produktionen fra, og det blev igen 2 afdelinger. Produktionsafdelingen blev privatejet under det tidligere navn Nordisk Bogproduktion, og lageret beholdt navnet NBC. I 2003 blev Nordisk Bogproduktion erklæret konkurs og NBC overtog de tomme haller. ''Ejerskifter og udflytning'' I 2014 overtog Postnord Site en del af NBC’s arbejde, mens logistikmedarbejderne forblev i NBC. I 2015 blev NBC solgt til Biblioteksmedier a/s, men har beholdt navnet NBC. I 2016 blev NBC opkøbt af Danske Boghandleres Kommisionsanstalt (DBK) i Køge. Kort tid efter overtagelsen blev administrationen flyttet fra Haslev til Køge og i de følgende år blev Haslev-afdelingen langsomt lukket ned, så der i 2023 ikke længere er noget tilbage.

''Afpubliceret'' Hej Else Jeg kan ikke finde ud af at flytte billedet af DBK , så det bliver det sidste billede ... Ellers er den færdig til gennemsyn. Jytte

''Sendt til publicering'' Vil du flytte billedet af DBK, så det bliver det sidste i rækken ...

''Sendt til publicering'' Jeg har fundet ud af at flytte billedet ...

''Sendt til publicering'' undefined

''Sendt til publicering'' rlse

''Publiceret''