No Stampemølle
Intro
Billedet er taget ved bagslusen med tilhørende ålekiste. Personerne er, siddende bagerst til venstre: Knud Jørgensen Jensen Stampe (1854-1944) og hans kone Johanne Bolette Stampe, f. Nielsen (1861-1941). Stående på den lille “ø” ude i vandet ses deres søn Peder Christian (1895-1986). De 3 personer til højre ved vi ikke hvem er. Måske tjenestefolk eller naboer?. Hvis du ved hvem det er hører vi gerne om det. Om No Stampe kan kort fortælles, at det var et virksomhed drevet af vandkraft. Vandløbet, en “biflod” til Heager Å, blev opstemmet med et fald på ca. 2 m. Ikke meget men alligevel nok til at drive stampe- værket. Kort sagt er en stampemølle, en særlig form for vandmølle der driver lodrette bjælker, stampere. Mølleakslen er forsynet med knaster, der griber fat i huller på stamperne, hæver dem, hvorefter de pga. tyngdekraften falder ned og lander på et fast underlag, hvor det materiale, der skal stampes, ligger. Stampemøller brugtes især til valkning af klæde, til findeling af kemikalier ved krudtfremstilling eller til knusning af malm. Valkning vil sige at fremstille tekstiler ud fra uld. Oprindeligt blev valkningen udført ved at man placerede ulden i store kar og simpelthen trampede på dem. Dette var dog ikke særlig effektivt, hvorfor man etablerede især vanddrevne anlæg, således at man kunne producere i større skala. Rent historisk nævnes No Stampemølle først i 1771 under Voldbjerg Gods. Den blev drevet af en såkaldt fæster. Den første hed Ole Pedersen Hammelsvang, som sad for en årlig afgift på 8 rdl. Han afløses i 1787 af endnu en fæster, Hans Christensen. Han sad for 6 rdl årligt. I 1793 skete der så det, at han købte No Stampe for 230 rdl. Herudover købte han jord fra Oxfeld og gården Knygsand (Ølstrupvej 25). I 1801 dør Hans Christensen. I perioden frem til 1884 er der ialt 3 ejere. I dette år købtes gården og møllen af Knud Jørgensen Jensen fra Vedersø (Ham på billedet). Han tog navnet Stampe som slægtsnavn. Efter en årrække indstillede han stamperiet. I 1925 overdrog han virksomheden til sin søn Peder (drengen på den lille ø på billedet), og flyttede sammen med sin kone Johanne Bolette ind i Møllehuset, beboelsen til den nedlagte mølle.