Niløse i bronzealderen




Intro

På Chr. Petersens mark i Niløse sogn blev der i 1873 ved førstegangspløjning af et moseområde fundet en massiv guldring med en diameter på 7 cm og en højde på 2 cm. Den vejede 91,2 g og befinder sig i dag på Nationalmuseet. - Stefan Kramer - Lokalarkivet Dianalund

Niløse i bronzealderenMange ved, at Åmosen og dermed Niløse sogn er rig på fund fra ældre stenalder. De færreste ved, at også fra f.eks. bronzealderen kan Niløse opvise interessante fund. På Chr. Petersens mark i Niløse sogn blev der i 1873 ved førstegangspløjning af et moseområde fundet en massiv guldring med en diameter på 7 cm og en højde på 2 cm. Den vejede 91,2 g og befinder sig i dag på Nationalmuseet, hvor den kan beses i rum nr. 11. En kopi kan købes i museet for 3948 kr. Dog ikke i guld, kun i sølv. I øvrigt skulle det være Chr. Petersens bror, der var hjemme på orlov fra sin soldatertjeneste, der pløjede og fandt guldringen. Ringen er meget berømt. Den vises således på Nationalmuseets hjemmeside, i web-leksikonet ”Den store Danske” og i Jørgen Jensens monumentale storværk ”Danmarks Oldtid”. Kilder: Jørgen Mogensen: langs Landevej 255 bind 8 side 40ff og bind 11 side 82ff. - Stefan Kramer - Lokalarkivet Dianalund