Nikolaj Ditlev Amund Ræder
Portræt af Nikolaj Ditlev Aamund Ræder 1790 - 1867.
Intro
Nikolaj Ditlev Amund Ræder, borgmester og byfoged i Horsens fra 1827 til 1858. Udnævnt til æresborger af Horsens Købstad.
Gravstedsnummer: B F16-17.
''Nikolaj Ditlev Amund Ræder ''blev født den 6. juli 1790 i Norge, og var søn af oberstløjtnant Johan Georg Ræder og Catharina Margaretha Ræder.
Han blev udnævnt til borgmester og byfoged i Horsens i 1827. Borgmester og byfoged var dengang et dobbeltembede. Byfogeden var kronens lokale repræsentant i byen, men fungerede også som politimester og dommer i bytinget.
''Ræders tid som borgmester i Horsens var kendetegnet ved en enorm virkekraft.''
I 1829 stiftede han og sognepræsten Ulrik Frederik Rosing '''Selskabet for Søndagsskolerne '''i Horsens, og kort tid efter oprettedes den første skole. Formålet var at tilgængeliggøre undervisning i almennyttige fag som regning og skrivning. I 1860’erne gik man væk fra søndagsskoleundervisningen og oprettede i stedet '''Den Rosing-Ræderske Aftenskole'''. Skolen findes stadig den dag i dag, nu under navnet '''FOF Rosing Ræderske'''.
Udover arbejdet med skolevæsenet stod han i 1851 i spidsen for udstykningen af byjordene og i 1856-1857 for udvidelsen af havnen. Han skaffede byen et nyt rådhus i 1854 og et sygehus i 1858. I 1845 blev han medlem af kommissionen til opførelse af en ny straffeanstalt, og i årene 1853-1857 virkede han som direktør for denne. Nordre Kirkegård og parken Caroline Amalielund anlagdes også i hans tid.
Han blev justitsråd i 1836, etatsråd i 1849, Ridder af Dannebrog i 1840 og Dannebrogsmand i 1857.
''Da han i 1858 gik af som borgmester, blev han udnævnt til æresborger.'' En æresborger er en person, som bliver hædret af et land eller en by ved tildelingen af borgerrettigheder med fritagelse for borgerforpligtelser. Æresborgerskab var vidt udbredt i den klassiske oldtid. Borgerskabet var i de fleste tilfælde rent nominelt, men man kunne sagtens flytte til byen og konvertere æresbevisningen til et faktisk borgerskab. I Danmark var det fra de ældste tider kongen, der havde eneret på at udnævne æresborgere. Men fra den 24. oktober 1837 fik borgere gennem borgmestre og rådstuesamlinger også mulighed for at hædre fortjente medborgere – man skulle dog have indenrigsministeriets samtykke på grund af rettighederne der fulgte med æresborgerskabet. Man fik ved udnævnelsen overrakt et ’diplom som æresborger’ fra den pågældende købstad.
''
Ræder døde i København i 1867 og ligger begravet på Garnisons kirkegården''. Stenen på Nordre Kirkegård er en mindesten tilsendt af Københavns Begravelsesvæsen.
''Mindestenen'' er en rundbuet stele, der er lige bagtil. Stelens sokkel er retkantet, men ujævnt tilvirket.
''Inskriptionen ''er skrevet udelukkende med versaler, i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder"). Den er indhugget og der er spor efter guld bemaling i den øverste del af inskriptionen.
''Mindestenen over blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig.'' Baggrunden for godkendelsen er, at man anser Ræder som værende en fortjenstfuld person pga. hans politiske virker i byen.
''Tekst ''
[https://horsensleksikon.dk/Fra_grubehus_til_grillbar:_Horsens_fra_arene_1750-1850/#Skolev.C3.A6sen Bodil Møller Knudsen og Ole Schørring:''' Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år.''' 1992.]
[http://www.byarkivet-horsens.dk/Historie/Skole%20og%20b%C3%B8rn/Den%20Rosing-%20R%C3%A6derske%20Aftenskole Byarkivet Horsens: '''Den Rosing-Ræderske Aftenskole''' af Anne Sofie Krogh.]
J. K. Nielsen:''' Æresborgere af Horsens Købstad'''. 1991.
[http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danmarks_lokalforvaltning/%C3%A6resborger Lennart Konow, Morgens Herman Hansen: æresborger i '''Den Store Danske''', Gyldendal.]
O. Fabricius: Horsens Købstads beskrivelse og historie, s. 218.
''Billeder''
Byarkivet Horsens