Nicolai Kulturcenter


Oversigt over Nicolai-komplekset som det så ud i 1988.


Under besættelsen tog de tyske soldater ophold på blandt andet Pigeskolen i det nuværende Nicolai-kompleks. Bemærk de mange ølflasker, der tilsyneladende har været forsøgt stillet op i streng militærisk orden.


Katrinegade set fra Skolegade. Til højre i billedet ses Gymnastikhuset, som i dag er Nicolai Scene.


Det nuværende Kolding Stadsarkiv har til huse i den gamle Borgerskole. I et af lokalerne var der dengang en skoletandklinik.


I den nuværende bygning, hvor Nicolai for Børn holder til, var den gamle Friskole. Billedet her viser børnebespisningen i bygningen i 1899.

Intro

Nicolai Kulturcenter i Kolding viser, hvordan gamle skolebygninger kan genopstå som levende kultursteder. Det tidligere Sct. Nicolai Skolekompleks er omdannet til et moderne kulturhus, hvor historie, arkitektur og kunst mødes i en vellykket forening.

Komplekset består af fem historiske skolebygninger: Borgerskolen (1856) – nu Kolding Stadsarkiv Friskolen (1879) – nu Nicolai for Børn Gymnastikhuset (1881) – nu Nicolai Scene Pigeskolen (1898) – nu Bygning 5 Blæsbjergskolen (1908) – nu Nicolai Biograf og Café Disse bygninger afspejler udviklingen i det danske folkeskolebyggeri fra 1856 til 1908 og fremtræder i stilarterne klassicisme og italiensk renæssance. Borgerskolen og Gymnastikhuset er fredede, hvilket understreger deres kulturhistoriske værdi.
Efter Sct. Nicolai Skoles lukning i 1983 blev bygningerne anvendt til musikskole, ungdoms- og aftenskole frem til 1993. I perioden 2005–2007 blev bygningerne omdannet til Nicolai Kulturcenter med støtte fra Realdania. Arkitektstuen Dorthe Mandrup stod for renoveringen, mens landskabsarkitekt Kirsten Jensens Tegnestue nyindrettede skolegården.


I den ældste bygning i komplekset, den gulkalkede borgerskole fra 1856, var der frem til o. 1910 betalingsskole, det vil sige en folkeskole, hvor forældrene ved at betale et mindre beløb, fik flere timer og flere fag til undervisningen af deres børn. Men langt de fleste af børnene gik i Friskolen og til dem byggedes i 1879 den midterste bygning i Skolegade, hvor Nicolai for Børn i dag har til huse. Da også den blev for lille til friskolebørnene pga. den store befolkningstilvækst i slutningen af 1800-tallet byggedes skole nr. 3 - den store røde bygning tegnet af arkitekt Chr. Fussing i 1898.

Da Kolding Kommune i 1904 byggede Aalykkeskolen og gjorde den til Drengeskole, blev de tidligere friskolebygningerne til Pigeskole og den gamle Borgerskole til Forskole sammen med den sidste bygning i komplekset Blæsbjergskolen, der blev bygget i 1908.


Skolebygningerne fik tilsammen betegnelsen Sct. Nicolai Skole i slutningen af 1940erne, dog var den gamle borgerskole Hjælpeskole indtil Parkskolen stod færdig i 1967.
Sct. Nicolai Skole blev nedlagt som folkeskole i 1983.


Karakteristisk eksempel på skolebyggeriets udvikling fra 1856 til 1908, der viser tendensen mod mere rummelige lokaler med fokus på lys og luft. Samlet er bygningerne et fint sted at aflæse bygningsperiodernes forskellige design/udsmykning og dekoration. På grund af den kulturhistoriske værdi blev bygningerne fredet i 1988. Fredningen blev ændret i 1990, så den kun gælder Borgerskolen og Gymnastiksalen. I 2004 indgik Kolding Kommune og Realdania en aftale om, at renovere de gamle skolebygninger og omdanne dem til kulturkompleks. Ombygningen ved Dorte Mandrup Arkitekter og landskabsarkitekt Kirstine Jensens Tegnestue. Bygningerne er tilføjet et brud i materialevalg. De nye bygningsdele er udført i corten stål og giver et markant modspil til de 5 bygninger. Gavludsmykningen "Flora Wall Paper" og farvet lys i bagvæggen af corten stål af Astrid Krogh, 2007. Til gårdrummets belægning er valgt asfalt, som refererer til den oprindelige skolegårdsbelægning, her tilført et hvidt prikmønster som kridtmarkeringer. Nybeplantningen af træer vil med tiden styrke det levende og grønne i rummet. ''Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B'' '''1856, opført som Borgerskole''' Enkel klassicistisk smuk bygning, symmetrisk i sin opbygning, med gulde pudsede mure. Den klassicistiske enkelthed viser sig i bygningens gesimsbånd og pilastrene omkring indgangspartierne i facaden mod Skolegade. Enkel dekoration er en tavle med givernes navne og inskriptionen "Herre i dit lys ser vi lyset". ''Nicolai for Børn, Skolegade 2C'' '''1879, opført som Friskole''' En smuk harmonisk bygning, med tydelig klassicistisk enkelthed. Opført i gule sten og uden anden udsmykning med en gesims mellem de to etager og hjørnerne som pudsede kvadre. Indgangspartiet i den sydlige del er tilføjet. Tre fremskudte karnapper i cortenstål er tilført bygningen. Den indre dynamik springer den besøgende i møde - her sker noget. ''Nicolai Scene, Skolegade 2'' '''1881-82, opført som Gymnastiksal. Arkitekt kgl. bygninginspektør L.A. Winstrup''' Denne bygning har sit udgangspunkt i italiensk renæssance. Væggen mod skolegården præges af støttemure og glaserede tegl i vandrette bånd. Fine detaljer med partielt gentagne små buer hele bygningen rundt mellem de fremskudte murede lisener. På gavlen mod Katrinegade ses to fint murede rosetter, der er i dialog med vinduet. I hele bygningen er anvendt en særlig lille havrund mursten, der løber i det øverste gesimsbånd og gentages i alle udsmykningsdetaljerne. ''Bygning 5, Skolegade 2A'' '''1898, opført som Pigeskole. Arkitekt Johan Christian Fussing''' En voluminøs rødstensbygning og som andre af Fussings byggerier inspireret af Italiensk renæssance. Den er ikke så harmonisk som andre Fussing-byggerier, men facade og gavle er alligevel rig på detaljer. Lyse gennemgående bånd løber rundt om bygningen, brudt af et grønt bånd ved vinduernes øverste kant. Over alle vinduer er indlagt gule mursten i forskellige geometriske mønstre. Et glaseret teglstensbånd løber under første etages gesims. I gavlen er de ikke eksisterende vinduer markeret som forstørrede lisener. Variationen i de enkelte gentagne detaljer er større end '''det umiddelbare''' indtryk.''' '''Det gør den ellers lidt bombastiske bygning mere interessant. ''Nicolai Biograf & Cafe, Skolegade 2A'' '''1908, opført som Folkeskole. Arkitekt kgl. bygningsinspektør, L.A. Winstrup. ''' Denne sidst tilførte bygning har også en stor detaljerigdom. Soklen af granit tilfører bygningen en tyngde. Facaderne præges af store vinduespartier, halvbuede i stuetagen med en stringent sandstensudsmykning. De tre sammenhængende vinduer opdeles af et sandstensornament, der griber ned i udsmykningen under vinduerne. Mellem de øverste rektangulære vinduer er der bladornamenter som udsmykning. En sammenblanding af stilarter. Bemærk den lille ugle over vinduet i gavlen. Mod gården præges bygningen af den nytilførte arkitekturs greb.''' '''

220 neon tubes, udført af Astrid Krogh i 2007, udspændt på gavlen af Børnekulturhuset. Dette stiliserede klassiske blomster motiv, ses om dagen som en hvid tegning på de gule mursten. I mørket stråler det i multifarvet neonlys og spiller sammen med den blødt skiftende belysning i gårdens bagvæg.