Nedergaard, Jerlevvej 14 i Jerlev

Nedergaard på Jerlev Nørremark, tidligere Nørremarksvej, nu Jerlevvej 14.

Stuehuset på Nedergaard før 1918, Jerlevvej 14 i Jerlev.

Folk på gårdspladsen, Nedergaard i Jerlev. Yderst til højre Else Kirstine Højer. Den anden kvinde er Maren Christensen. Herren ud for hoveddøren er formentlig Peter Henrik Højer.

Peter Henrik Højer, Nedergaard i Jerlev.

Familien Højers stue på Nedergaard. Jerlev. Barnedåb for Peter Henrik Højer, født 30. maj 1954. Søstrene Else født 10. oktober 1947 og Signe født 20. marts 1949. Forældene: Johannes Højer og hustru Helga.

Intro

Nedergaard på Jerlev Nørremark fik i året 1688 matrikel nr. 2 i Jerlev by, hvor der på dén tid fandtes 10 gårde, 7 huse samt præstens store annexgård. Men gården var beboet i årtier før dette. I år 1664 var gården i hvert fald beboet af Christen Mortensen. Fra 1844 hedder matriklen 13a.

I Jerlev by fandtes der i 1688 i alt 10 gårde samt præstens store annexgård, og 7 huse. Nedergaard fik dette år tildelt matrikel nr. 2, og havde et hartkorn på 5 tdr. 7 skp. - ingen skovstykker. I 1730 var besætningen på gården 4 bæster, 4 køer, 3 ungnød, 7 får, og bygningen var på 34 fag. I 1781 betales for indfæstning af gården 6 rigsdaler, og besætningen var da på 6 bæster, 2 køer, 3 ungnød og 11 får. Bygningen består af 41 fag i 'temmelig stand'. I 1766 blev gården solgt af det daværende Koldinghus Rytterdistrikt til Niels Madsen for 699 rigsdaler og 12 skilling. Hartkornet var stadig 5 tdr. 7 skp. I 1784 foretages for første gang en egentlig beskrivelse af gårdens udseende, nemlig en brandtaksation. 4 Bygninger, et 12-fags stuehus i nord, og i denne fandtes også bryggers og stald. Laden var på 9 fag, som lå i øst. Endnu en lade på 17 fag i syd, og endelig et staldhus på 11 fag i vest. Samtlige bygninger betragtedes som værende i mådelig stand, og blev vurderet til 390 rdl. Niels Madsens skifte giver et indblik i antal dyr på gården: I fæhuset var der 3 køer, 2 kvier og 2 kalve. I stalden 5 heste. I fårehuset 8 får, 2 lam og 1 vædder. I gården fandtes en del redskaber: 3 vogne af træ med hammelstok, trækketøj til to spand heste, plovtøj til 2 heste, en plov med jernhoved og en plov af træ, en hakkelseskiste med kniv, 2 skovle og 3 grebe. Gården blev da drevet med overskud. Sønnen Mads Nielsen køber i 1803 gården tilbage fra Haraldskær, hvor han samtidig låner 1175 rigsdaler med 1. prioritet til Lautrup på Haraldskær - hvilket var det samme beløb som han skulle betale for gården. Den nye matrikulering giver i 1844 gården matrikel nr. 13a. Hartkorn 6 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2 1/2 alb. Sognefogeden i Mejsling, Hans Hermansen Kaltoft, får i 1858 skøde på gården, da han gifter sig med gårdenken. Han udstykker en parcel 13c fra gården i 1858, og opfører en ejendom med 3 bygninger på Jerlev Nørremark, hvor adressen i dag er Jerlevvej 21. Hovedparcellen matrikel 13a sælges i 1859 til Jens Nielsen. Senere kommer flere små parceller til. Efter ejer Peter Henrik Højers død i 1940 får sønnen Johannes skøde på gården i 1944. Besætningen var da på 5 heste, 20 køer, 30 ungkvæg, og 10 svin. Gårdens nuværende bygninger er for størsteparten temmelig gamle. Stuehuset er opført i 1848, og de øvrige bygninger i 1877, 1910 og 1954.

Nedergaard, Jerlevvej 14, Jerlev. 1688 tildelt matrikel nr. 2. Ny matrikulering i 1844 tildeler gården matrikel nr. 13a.

''Gårdbeboere i 1600-tallet ''I Jerlev by fandtes der i 1688 10 gårde, 7 huse samt præstens store Annexgård. Nedergård fik dette år tildelt matrikel nr. 2, og havde et hartkorn på 5 tdr. 7 skp. Ingen skovstykker. Ved hjælp af flere kilder er det muligt at spore gårdens beboere lidt længere tilbage i tiden, nemlig til 1664, da gården var beboet af Christen Mortensen, og efter ham ses Oluf Poulsen som beboer på gården. Han var endnu på gården i 1688. Christen Andersen bliver den næste mand på gården, den 22. august 1706. Han kom fra Oxviggård i Højen sogn. Denne gård havde han fæstet halvdelen af den 3. juli 1699, efter Niels Iversen Tved, der døde samme år. Christen Andersen giftede sig med Tveds enke, Maren Tommesdatter. Christen Andersen var født i Viuf ca. 1663. Forældrene var Anders Pedersen og hustru Mette Mikkelsdatter''.'' ''Gårdbeboere i 1700-tallet'' Christen Andersen havde gården frem til 2. marts 1730, hvor hans eneste barn, sønnen Niels Christensen, født i 1700, overtager fæstet. Besætningen på gården var da 4 bæster, 4 køer, 3 ungnød, 7 får - og bygningen er på 34 fag. Niels Christensen'' ''bliver den 23. oktober 1729 i Jerlev kirke gift med Maren Giermandsdatter, datter af Gierman'' ''Povelsen og hustru Else Madsdatter på gård nr. 5 i Jerlev. Niels Christensens datter Maren Nielsdatter, som er født 1733 her i sognet, bliver den 15. juni 1764 i Jerlev kirke gift med Niels Madsen, som da havde fæste på sin fædrene gård nr. 9 i Jerlev, men som så overtager fæstet på Nedergaard den 19. marts 1764, efter svigerforældrene, som formedelst alderdom og svaghed begge går på aftægt på gården. Niels Christensen dør 1781, og hustruen Maren Giermandsdatter'' ''i 1780. For indfæstningen på gården betaler Niels Madsen 6 rigsdaler. Besætningen var da på 6 bæster, 2 køer, 3 ungnød og 11 får, og bygningen består af 41 fag i 'temmelig stand'. Niels Madsen købte gården 28. oktober 1766 af det daværende Koldinghus Rytterdistrikt for 699 rigsdaler og 12 skilling. Hartkornet var da stadig 5 tdr. 7 skp. I 1774 køber Ove Bernhard Lüttichou til Haraldskær gården. Niels Madsen bliver herefter fæstet til gården, og er det frem til sin død i 1784, hvorefter enken Maren Nielsdatter sidder nogle år på gården indtil den ældste søn, Mads Nielsen, overtager fæstet. Der bliver holdt en skifteforretning efter faderen den 1. februar 1787, hvor det da må formodes, at sønnen efter denne dato har overtaget fæstet. ''Brandtaksation i 1784'' I 1784 foretages for første gang en egentlig beskrivelse af gårdens udseende, nemlig en Brand Taksation. På stedet var der 4 bygninger: 1. 12 fag stuehus i nord. I denne fandtes også bryggers og stald. 2. Laden på 9 fag som lå i øst. 3. Endnu en lade på 17 fag i syd, og endelig 4. et staldhus på 11 fag i vest. Samtlige bygninger betragteds at være i mådelig stand og vurderet til 390 rdl. '' Skiftet efter Niels Madsen 1787'' Ved hjælp af Niels Madsens skifte får vi et indblik i antallet af dyr på gården: I fæhuset var der 3 køer, 2 kvier og 2 kalve. I stalden 5 heste. I fårehuset 8 får, 2 lam og 1 vædder. I gården fandtes en del redskaber: 3 vogne af træ med hammelstok, trækketøj til to spand heste, plovtøj til 2 heste. Endelig en plov med jernhoved og 1 af træ, 1 hakkelseskiste med kniv, 2 skovle og 3 grebe. Gården blev da drevet med overskud. Mads Nielsen var født i 1766, og gifter sig i 1788 i Jerlev kirke med Mette Jensdatter. Hun var født i 1755 her i Jerlev, som datter af Jens Jensen og hustru Anna Giermandsdatter på gård nr. 1. I ægteskabet fødtes 2 børn, Niels i 1789, død som lille, og endnu en Niels født i 1790, også han døde som lille. ''Beboere i 1800-tallet'' Mads Nielsen køber gården tilbage fra Haraldskær den 20 august 1803, hvor han samtidig låner 1175 rigsdaler med 1. prioritet til Lautrup på Haraldskær. Samme beløb som han skulle betale for gården. Mads Nielsens moder, Maren Nielsdatter, bliver begravet 7. april 1814, 81 år gammel. Mads Nielsens hustru dør 23. september 1835, og Mads Nielsen selv den 16. oktober 1840. Han faldt om i mørket om aftenen på en vandring til hjemmet, ned i en mergelgrav - og druknede. Han og hustruen var aftægtsfolk hos gårdmand Niels Christensen, som allerede den 26. september 1817 havde fået skøde af Mads Nielsen og Thomas Lauritsens gårde, som han betalte 4000 rigsbankdaler for. I gårdene fandtes bl.a. 4 heste, 6 køer, 7 ungnød, 8 får med yngel, en so med grise, og en beslagen vogn, for bare at nævne nogle ting. Niels Christensen var født i Mejsling 1779. Hans forældre var Christen Nielsen og Anne Nielsdatter, som sad på to halvgårde nr. 2 og 3. Han bliver gift med Else Christensdatter, formentlig i Ødsted sogn før 1822. Hun dør den 13. september 1832, 39 år gammel. Den nye matrikulering i 1844 giver gården matrikel nr. 13a. Niels Christensen sidder stadig på gården, hvis hartkorn er 6 tdr. 4 skp. 2 fjdk. 2½ alb. Han er nu i anden ægteskab med Marie Jensdatter, som var fra Bredstrup. Niels Christensen dør den 13. november 1855, 76 år gammel, død af alderdom. En brandskade var begrundelse til hans sygdom i benene. Han lå 1 ¼ år til sengs. Enken ses igen at være blevet gift den 4. november 1858, med Hans Hermansen Kaltoft, som samme tid får skøde på gården. Han, der en tid var Sognefoged, var fra Mejsling, født den 22. oktober 1822. Kaltoft udstykker en parcel 13c fra gården i 1858, og opfører et mindre sted på Nørremarken med 3 bygninger - i dag Jerlevvej 21, nu under matrikel 8h mf. Og han sælger hovedparcellen 13a i 1859 til Jens Nielsen. Jens Nielsen har gården frem til 1892, hvor han sælger til Jens Jørgen Nielsen. Også han sælger den i 1901 til Peter Henrik Højer, som tilkøber nogle mindre parceller i 1902, og i 1910 en parcel 12r af Anton Hansen, også i 1916 tilskødes en parcel 7z af Oskar Aagesen. Flere små parceller kommer til i de følgende år. ''Nedergaards beboere i 1900-tallet og frem'' Højer, der var ungkarl da han kom til Jerlev, var født i Ammitsbøl den 26. april 1870. Han blev gift her i Jerlev i 1913 med pigen Else Kirstine Jensen af Egtved. Hun var født i 1873. I ægteskabet fødes Bodil i 1913, Johannes i 1915, og i 1917 kommer Thora til, og Helga i 1918. Højer søgte uden held at blive valgt til Højen-Jerlev sogneråd i 1909 på liste A. Men til det efterfølgende valg lykkedes det, denne gang dog på liste B, hvor han bl.a sad i Vejudvalget. Efter Peter Henrik Højers død i 1940 ses familiens eneste søn Johannes at havde fået skøde på gården i 1944. Besætningen var da på 5 heste, 20 køer, 30 ungkvæg, og 10 svin. Johannes gifter sig året efter med Helga Iversen, der er født i Mejsling i 1916, datter af gårdejer Henrik Iversen. I ægteskabet fødes 3 børn : Else i 1947, Signe i 1949 og Peter Henrik i 1954. Efter Johannes død i 1993 får Michael Madsen og Annemarie Holt betinget skøde i 1997 og endeligt skøde i 2007. Nuværende bygninger er meget gamle, stuehuset er opført i 1848, øvrige 1877 og 1910, en enkelt bygning dog i 1954.