Naldal Sø rasteplads
Damptoget på vetaranbanen mellem Bryrup og Vrads.
Vestbirk Vandkraftværk.
Intro
Få steder i Danmark er helt uberørt af menneskets påvirkning. Området ved Naldal og Vestbirk Søer er kraftigt påvirket af industritidens store anlægsarbejder. Alligevel rummer området store naturværdier.
Anlægsarbejde og naturværdier
Få steder i Danmark om nogen er helt uberørt af menneskets påvirkning. Området ved Naldal og Vestbirk Søer er kraftigt påvirket af industritidens store anlægsarbejder i form af jernbane og vandkraftanlæg. Det til trods er der her skabt så store naturværdier, at man næsten glemmer, at formålet med anlægsarbejderne var et helt andet, og at der, hvor søerne ligger i dag, fra naturens egen hånd var enge og tørvemoser.
Horsens-Bryrup Jernbane
I 1899 kunne man efter mange års forberedelser åbne den smalsporede Horsens-Bryrup Jernbane. At få jernbanen over Gudenådalen var en af de store udfordringer for de projekterende ingeniører. For at undgå den bløde bund i dalens mange tørvemoser og for stejl en opkørsel mod vest blev løsningen en stor kurve mod syd og Danmarks på daværende tidspunkt højeste jernbanebro over selve Gudenåen.
Se billeder fra vetaranbanen mellem Bryrup og Vrads
Elektricitetsværker og vandkraft
I årene umiddelbart efter jernbanens åbning oprettedes små elektricitetsværker i flere af omegnsbyerne. Første Verdenskrig (1914-18) betød, at disse værker manglede brændstof og måtte kigge sig omkring efter alternative muligheder. Blikket faldt på området ved Vestbirk, hvor et stort fald på Gudenåen gav gode muligheder for et vandkraftværk. I årene 1923-24 udførtes så et stort anlægsarbejde omfattende gravning af kanaler, dæmninger, sluser, broer og kraftstation. I denne sammenhæng var jernbanens nærhed og det, at den var smalsporet som tipvognsbaner en stor fordel. Banelinjen og dens materiel blev således brugt ved anlægsarbejdet. Hvor der i dag er rasteplads på nordbredden af Naldal Sø, var der under arbejdet med gravningen af kanalen og bygningen af dæmningen tilslutning mellem Horsens-Bryrup Jernbane og tipvognssporet.
Læs mere om Vestbirk Vandkraftværk
Ombygning af jernbanen
Tiden som smalsporet jernbane var dog ved at rinde ud. I 1918 havde Rigsdagen besluttet, at Horsens-Bryrup Jernbane i lighed med Horsens-Tørring Jernbane skulle ombygges til normalspor. Samtidig skulle Horsens-Bryrup Jernbane forlænges til Silkeborg. Dette arbejde betød, at den høje bro over Gudenåen nu var for smal. Da vandføringen i den afsnørede Gudenå på dette sted var meget mindre, valgte man at bygge en dæmning op omkring broen og på den måde gøre plads for det bredere spor. Den ombyggede Horsens-Bryrup Jernbane blev taget i brug i 1929 samtidig med indvielsen af den nye banegård i Horsens. I knap 40 år var det nye spor i brug indtil banen lukkede i 1968. Den nedlagte banelinje fungerer nu som natursti.