Nakskov Indrefjord
Indrefjorden med Fuglegruppe 2
Luftfoto 1962
Indrefjorden ca. 1900
Indrefjorden 1930'erne
Intro
Indrefjordsanlægget er Nakskovs skønneste plet. Tidligere var der en større legeplads og et ishus i anlægget.
Indrefjordsanlægget blev til i 1903, da Sukkefabrikken for at sikre sin vandforsyning fik lov til at lave nogle bassiner i Indrefjorden. Tilladelsen gjordes afhængig af, at den opgravede fyld anbragtes på en sådan måde, at der skabtes spadseregange omkring bassinerne. Derefter tilplantede man arealerne langs gangene med birk, el og andre almindelige træsorter, og resultatet blev overordentlig vellykket.
De skyggefulde gange værner mod en for stærk sommersol, de trækransede bassiner er i skiftende belysninger af stor skønhed; den rige fugleverden sætter liv i billedet, og de vide udsigter giver sommer som vinter anlægget et storladent præg.
Med små midler kunne her skabes noget ganske overordentligt, som det ikke er enhver bys sag at præstere.