Nørrebro Station


NørrebroStation.jpg. Nørrebro station.


NørrebroStationFacade1.jpg. Nørrebro Station facade


NørrebroStationFacade2.jpg. Nørrebro Station. Facade

Intro

Nørrebro Station i København er fra 1930. Den er tegnet af DSB's overarkitekt K.T. Seest. Bygningen er en treetages funkisbygning med tøndehvælving hen over sporene i 1. og 2.-sals højde. Stationen ligger på dét sted, hvor højbanen føres over Nørrebrogade...

Nørrebro Station i København er fra 1930. Den er tegnet af DSB's overarkitekt K.T. Seest. Bygningen er en treetages funkisbygning med tøndehvælving hen over sporene i 1. og 2.-sals højde. Stationen ligger på dét sted, hvor højbanen føres over Nørrebrogade. Man anlagde højbanen i 1925-30 for fjerne et stort antal baneoverskæringer på befærdede gader i byen. I banens første år kørte der små benzindrevne motortog fra Hellerup over Vanløse til Frederiksberg og retur. Siden 1934 har der kørt S-tog på strækningen, der i dag går fra Hellerup til Ny Ellebjerg station. Nørrebro Station blev fredet i 1992. ''Knudepunkt på Nørrebro'' Der har været adskillige jernbanestationer på Nørrebro med forskellig beliggenhed. Den nuværende Nørrebro Station fik sin placering i 1930, fordi banen mellem København og Slangerup - i dag Farumbanen - havde endestation lige på den anden side af Nørrebrogade. Det var således let at skifte tog mellem Nørrebro Station og den lille station på den anden side gaden. For at undgå forveksling hed den anden station ikke noget med Nørrebro, men derimod Lygten Station eller København L. Lygten Station, der er en miniature af Hovedbanegården, mistede sin funktion i 1976, da Farumbanen blev ført over Ryvang og Svanemøllen stationer til Hovedbanegården. Nørrebro Station bliver igen en vigtig skiftestation, når Metro-ringen får station næsten direkte under den nuværende station.