Næsholm

Næsholm-1. Middelalder voldstedet Næsholm i Nygård Sø.

Næsholm-2. Model af Næsholm 1278 – 1340.

Næsholm-3. Bygningsrester af kælder under ”herberget” (folkeholdets bygning) på Næsholm.

Næsholm-4. Den sidste pæl til den oprindelige bro til Næsholm stod i den gamle søbund frem til omkring 1990.

Intro

Næsholm er en borg på en holm. Holmen ligger i den opdæmmede Nygård Sø mellem Højby og Nykøbing Sjælland. Anlægget er udgravet af Nationalmuseet 1935-57. Arkæologen Vilhelm la Cour daterede dengang borgen til 1240-1340 ved hjælp af mønter og keramik. I 1989 blev der foretaget en ny udgravning af pælebroen. Ved hjælp af dendrokronologi (træers årringe) blev broen dateret til 1278-79. Der er ikke fundet andre adgangsveje til borgen, så arkæologerne har konkluderet, at borgen har været i brug fra 1278 og er gået til i 1340’erne. ''Kongens foged boede sikkert og prægtigt'' Næsholm var sandsynligvis datidens centrum for administration. Herfra styrede kongemagten besiddelserne i den nordlige del af Odsherred. Det mener arkæologen Vilhelm la Cour, der ledede udgravningen af borgen i 1935-57. Han beskriver borgens forsvar som et ”stærkt stentårn og et par spærregrave, medens resten består af bygninger, der ikke har nogen som helst borgmæssig karakter”. De svarer næsten til, hvad man ville finde på en velbeskyttet kongsgård eller almindelig storgård. Her boede kongens foged, der stod for driften af borgens ladegård og mølle. Fogeden forestod den lokale administration i herredet med opkrævning af skatter, afgifter og bøder, der tilfaldt kongen. Desuden håndhævelse af domme, fældet på herredsting, samt varetagelse af kongens civile og militære hverv i området.