Møstings gård


Møstings gård. I dag er der forskellige kunstnere der udstiller deres værker på Møstings gård

Intro

Møstings Gård på Frederiksberg blev opført i år 1800. Gården var en af de mange lystgårde, der blev bygget på Frederiksberg i den periode. Arkitekten var muligvis Caspar Frederik Harsdorff, eller mere sandsynligt en af hans elever. Stilen er klassicistisk med lyse pudsede facader...

Møstings Gård på Frederiksberg blev opført i år 1800. Gården var en af de mange lystgårde, der blev bygget på Frederiksberg i den periode. Arkitekten var muligvis Caspar Frederik Harsdorff, eller mere sandsynligt en af hans elever. Stilen er klassicistisk med lyse pudsede facader. På facaderne bærer de flade søjler en lav trekantgavl. Den mest kendte ejer var Johan Sigismund Møsting. Han var finansminister i regeringen under Frederik den Sjette. Gården fungerede som sommerbolig for Møsting og hans kone i årene fra 1816 og frem til Møstings død i 1843. I dag udstiller forskellige kunstnere deres værker i bygningen. ''Møstings Gård flytter'' I 1959 blev Møstings Gård revet ned. Rialtobygningen skulle opføres på Smallegade, og der var ikke længere plads til det gamle lysthus. Sten for sten blev bygningen skilt ad, så den senere kunne blive genopført et andet sted. Når huse blev skilt ad på den måde, endte de for det meste på et frilandsmuseum. Men Møstings Gård slap for museumstilværelsen. Sytten år efter nedrivningen, blev lysthuset genopbygget på den anden side af Smallegade. Møstings Gård står i udkanten af Frederiksberg Have. Den oprindelige have, som huset lå i er væk, men i Frederiksberg Have er huset tilbage i sine vante, grønne omgivelser.