Mårhøj
Engelhardts beretning. Engelhardts beretning om Mårhøj.
Artikel. Artikel om Mårhøj 1868
Mårhøj. Jættestuen Mårhøj
Indgang . Indgang til jættestuens gravkammer.
Udsigt Mårhøj. Fra toppen af Mårhøj er en vid udsigt til Storebælt
Intro
Ved Kerteminde ligger jættestuen Mårhøj fra bondestenalderen. Mårhøj er en over 5000 år gammel fællesgrav, der er bygget af store sten. Jættestuen blev undersøgt første gang i 1868 af den lokale bondemands søn, der også satte en dør for indgangen ind til gravkammeret...
Ved Kerteminde ligger jættestuen Mårhøj fra bondestenalderen. Mårhøj er en over 5000 år gammel fællesgrav, der er bygget af store sten. Jættestuen blev undersøgt første gang i 1868 af den lokale bondemands søn, der også satte en dør for indgangen ind til gravkammeret. Året efter besøgte Nationalmuseets arkæolog, Conrad Engelhardt, jættestuen, og han var imponeret. Bondemandens istandsættelse var forbilledlig, og nøglen til jættestuen blev tilmed udleveret til de besøgende uden betaling, hvilket var en sjældenhed på den tid. Som regel skulle gæster ved landets jættestuer betale entré for at komme ind i de lukkede gravkamre.
''Den patriotiske arkæolog''
Conrad Engelhardt (1825-1881) var en af 1800-tallets bemærkelsesværdige danske arkæologer. Gennem 1850´erne og frem til krigen mod Preussen og Østrig i 1864, var han leder af den arkæologiske samling i Flensborg. I Flensborgsamlingen fandtes en række unikke jernaldervåben fra moserne i Nydam og Thorsbjerg Mose. Ved krigens begyndelse evakuerede Engelhardt i al hemmelighed den værdifulde oldsagssamling til Korsør, hvor den lå skjult i flere år, indtil tyske spioner afslørede gemmestedet. Enkelte genstande fra Nydam og Thorsbjerg blev efter krigen indlemmet i Nationalmuseets samling, da de stammede fra Frederik den Syvendes oldsagssamling. Efter 1864-krigen blev Conrad Engelhardt ansat ved Nationalmuseet, hvor han også i sine unge dage havde arbejdet under den verdenskendte museumsleder Christian Jürgensen Thomsen.