Myrtue
Myrtue 1. Myrtue
Myrtue 2. Myrtue
Myrtue 3. Myrtue
Intro
Et usædvanlig velbevaret gårdanlæg fra jernalderen blev i 1959-62 udgravet på et bakkedrag ved udmundingen af Varde Å. Tomterne af fire nedbrændte bygninger ligger samlet omkring et system af brolagte stier, der udgår fra husenes indgange...
Et usædvanlig velbevaret gårdanlæg fra jernalderen blev i 1959-62 udgravet på et bakkedrag ved udmundingen af Varde Å. Tomterne af fire nedbrændte bygninger ligger samlet omkring et system af brolagte stier, der udgår fra husenes indgange. Den længste bygning er opdelt i en beboelsesdel med ildsted og en stalddel. De to nærmeste mindre bygninger kan have været gårdens værksted og udhus. Sammen med det fine mønster af brolægninger på gårdspladsen har de udgjort et imponerende gårdsanlæg, som kan have været en storbonde værdigt. I brandtomterne lå talrige lerkar, som blev efterladt af de flygtende beboere, da ilden brød løs.
''Den dag lynet ramte Myrtue''
Der er en særlig stemning ved Myrtue. De toppede brosten masserer fodsålerne. Nu som den morgen for knap 2000 år siden, da jernalderbonden gik her sidste gang, inden gården brændte til aske. Jeg går ad den brolagte sti til gårdspladsen. Fortsætter ind til det, der engang var hovedbygningen. Beundrer det brolagte staldgulv med midterrenden, omhyggeligt kantet af større sten. Kan næsten lugte urinen, der her samlede sig fra de opstaldede køer, får og heste. Lugte røgen fra ildstedet i den modsatte ende af huset. Høre den sagte buldren af torden i det fjerne. Forvarslet om det skæbnesvangre lyn, der skulle blive gårdens endeligt.