Museumsgade i Maribo


Ved domhusets indvielse

Intro

Museumsgade hører til blandt Maribos nyere gader. I 1888 begyndte anlæggelsen af gaden, der har taget navn efter Stiftsmuseet på hjørnet af Banegårdspladsen.

Mens gaden er præget af villabebyggelse længst mod øst, er den vestlige ende karakteriseret af mindre byhuse, missionshuset og bygningen her, den tidligere stiftelse Aldershvile, opført af Sygekassen for Håndværkssvende. Som nabo hertil ligger byens tidligere domhus, opført 1919-1921 efter tegninger af arkitekt Glahn. Med opførelsen af domhuset rykkede byens politi og domstol ud af det gamle rådhus. Bag domhuset opførtes samtidig en ny arrest med plads til 30 indsatte. I dag er byens politi igen at finde i rådhuset, mens arrestens indsatte i 2018 blev overført til det moderne Storstrøm Fængsel.