Muldbjerg og Muldhøje
Muldbjerg. Foto: Marianne Rasmussen Lindegaard
Intro
Nær landsbyen Muldbjerg ved Ringkøbing ligger gravhøjen Muldhøj. I den nordlige del af langhøjen fandt man i 1883 en egekiste. I kisten lå den døde i sit tøj - Europas bedst bevarede mandsdragt fra bronzealderen. Den døde, der er kaldt Muldbjergmanden, blev begravet i året 1365 f.Kr...
Nær landsbyen Muldbjerg ved Ringkøbing ligger gravhøjen Muldhøj. I den nordlige del af langhøjen fandt man i 1883 en egekiste. I kisten lå den døde i sit tøj - Europas bedst bevarede mandsdragt fra bronzealderen. Den døde, der er kaldt Muldbjergmanden, blev begravet i året 1365 f.Kr. Han var glatbarberet, med halvlangt hår med midterskilning. Manden var iført en kappe og en knælang kofte af uld holdt sammen af et læderbælte. På hovedet bar han en hue af uld. Han var indsvøbt i et uldtæppe og lå på en kohud. Med sig havde han sit bronzesværd i træskeden.
''Rejsen efter døden''
I egekisterne er bronzealderens mennesker begravet i deres dragt og gjort klar til rejsen efter døden. Men hvad troede man, at der skete med den dødes sjæl? Sandsynligvis har man forestillet sig, at sjælen fulgte solen rundt på rejse over himlen om dagen og gennem underverdenen om natten. Hver morgen blev sjælen genfødt med solen. Måske tænkte man sig, at de døde i en anden eksistens kunne få det ærefulde og guddommelige hverv at padle solskibet, der transporterede solen frem. På den måde hjalp de dødes sjæle med til, at solen for altid ville bevæge sig på sin evige færd.