Mor og barn af C. J. Bonnesen
Intro
Nordjysk Udstilling i 1933 i Aalborg blev på flere måder et gennembrud for byen og dens erhvervsliv. Man havde fået bygget den nye Limfjordsbro og foretaget Vesterbro-gennembruddet, og der var nu en anledning til et fremstød for byens produkter ud over det lokale marked.
''Nordjysk Udstilling'' Bag ideen stod formanden for Reklameforeningen for Aalborg og Nørresundby, direktøren for Urban-bryggeriet, Poul Hostrup Aagaard, og borgmester Marinus Jørgensen. De formåede at få landets statsminister Thorvald Stauning til at indtræde som formand for udstillingens præsidium.
Han kunne åbne udstillingen den 1. juni 1933 i den gamle Aalborghal.
''
''
''C. J. Bonnesen''
Kunsten kom også med, blandt de mest fremtrædende udstillere var billedhuggeren Carl Johan Bonnesen, der var født i Aalborg. Han stillede et stort antal skulpturer i gips og nogle enkelte i bronze til rådighed, og det fik indflydelse på tilvæksten af skulpturer i det fri i Aalborg i de følgende Bonnesens datter, Gudrun Bonnesen Mangor (født 1907), udgav i 1995 en bog om sin far, hvori hun skildrer det forløb, der førte til støbningen af en række skulpturer, som den dag i dag er med til at præge byen - især Kildeparken. Der skete det triste, at Bonnesen døde den 13. december 1933, og datteren stod nu med en lang række gipsskulpturer, som var i fare for at ende i brokkassen.
''96 gipsmodeller''
I sin kvide henvendte hun sig til borgmester Marinus Jørgensen og tilbød at forære byen 96 gipsmodeller og enkelte bronzestatuetter. Til gengæld stillede hun krav om, at der skulle oprettes et museum for Bonnesen med betryggende opbevaringsforhold, og hun forbeholdt sig retten til at tage afstøbninger. Desuden ønskede Gudrun Mangor, at nogle af de væsentlige skulpturer skulle støbes i bronze.
Endelig gik byrådet ind for, at Jeanne d´Arc gruppen skulle støbes i bronze og opstilles ved Budolfi Kirke. Byrådet kunne ikke gå ind på at bygge et museum, men lavede en slags mindestue i en sidebygning til Aalborghallen, hvor gipsen blev opstillet.
Det var fru Mangor bestemt ikke tilfreds med, men hun var glad for, at byen accepterede at støbe en halv snes skulpturer i bronze. Den gamle Aalborghal brændte i 1941, men heldigvis tog skulptursamlingen ikke skade. Dog gik det ud over Jeanne d´Arc gruppen, som man under oprydningen fandt som en stor klump. Senere blev gipsen opmagasineret forskellige steder, hvor vind og vejr forårsagede ødelæggelser, men et par unge fra Aalborg påtog sig uden løn at foretage nødvendige reparationer. Siden endte gipsskulpturerne i Tingbæk Kalkmine, hvor de står den dag i dag sammen med værker af bl.a. Anders Bundgaard.
''Pengene skaffes''
Men tilbage til borgmester Marinus Jørgensen, der nu skulle forsøge at skaffe penge til bronzestøbningen. En dag kom bankdirektør Robert Lund, Diskontobanken, op på borgmesterkontoret. Borgmesteren var imidlertid optaget i telefonen, og Robert Lund ville gå igen. Men han blev vinket tilbage og fik et fotoalbum i hænderne. Det indeholdt billeder af Bonnesens gipsskulpturer. Da telefonsamtalen var forbi, spurgte borgmesteren:
"'''Hvad synes De om "Mor og barn"'''
"'''Hvorfor netop den?"''', spurgte bankdirektøren.
"'''Jo, den er den dyreste'''", lød svaret.
Derved blev det. Diskontobanken tilbød at betale 4000 kr. for den afstøbning, der blev stillet op i Kildeparken den 22. april 1936. Som tak fik Robert Lund lov til at være med til at bestemme, hvor skulpturen skulle stå, men der var ikke nogen større festlighed ved afsløringen.
"Mor og barn", der blev modelleret i 1931, står på en grøn græsplæne. Moderen sidder på hug og holder begge hænder om ryggen på sin lille datter, der lægger armene på moderens skuldre og drejer hovedet halvt. Det lykkedes efterhånden borgmester Marinus Jørgensen at få en række virksomheder til at betale for skulpturer af C.J. Bonnesen, men også af andre kunstnere.