Moltkes Palæ
Moltkes Palæ. Udsigt fra Odd Fellow Palæet over Bredgade / foto. V. B. Clausen.
Intro
Palæet på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade i København er fra 1702. Det er bygget af Christian den Femtes halvbror, Ulrik Frederik Gyldenløve, der indtil 1699 boede i det palæ, der i dag hedder Charlottenborg. Arkitekten var den kongelige bygmester Ernst Brandenburger...
Palæet på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade i København er fra 1702. Det er bygget af Christian den Femtes halvbror, Ulrik Frederik Gyldenløve, der indtil 1699 boede i det palæ, der i dag hedder Charlottenborg. Arkitekten var den kongelige bygmester Ernst Brandenburger. I 1720’erne blev bygningen moderniseret af Gyldenløves søn, grev F.A. Danneskiold-Laurvig. Arkitekten var overlandbygmester J.C. Krieger. I 1852 kom palæet i slægten Moltkes eje. Sidefløjen kom til at huse familiens berømte malerisamling, der blev landets første tilgængelige museum. 1930 blev Moltkes Palæ købt af Haandværkerforeningen. Det fungerer nu som populært mødested og kursusejendom.
''Bortført og indespærret af lystig greve''
I 1765 blev Moltkes Palæ en del af en pikant bortførelsessag. Dengang var ejeren af palæet den letlevende admiral Christian Conrad Danneskiold-Laurvig. Han var noget af en libertiner: Glad for kvinder og en ødeland, der i løbet af få år formøblede sin fomue. På teatret på Kongens Nytorv, Komediehuset, havde han fået øje på den purunge skuespillerinde, Mette Marie Rose. En aften, efter hun havde optrådt, bortførte greven hende til palæet og holdt hende indespærret. Affæren vakte stor opstand. Faderen protesterede over for kongen, som meget mod sin vilje måtte statuere et eksempel: Han krævede skuespillerinden frigivet, og greven måtte betale hende erstatning. Derpå blev han forvist til Norge.