Moltke - Ribes populære stiftamtmand


Mindestenen for Moltke blev rejst i 1802. I inskription står: "W. J. A. Moltke sattes denne Sten af det erkiendtlige Ribe. 1802." Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


I mange år var Ribe Plantage hver sommer samlingssted for byens borgere. Mange stier fører gennem plantagen, som ligger ved byens tidligere galgebakke. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

W.J.A. Moltke var stiftamtmand i Ribe fra 1796 til 1810. Han formåede at forbedre vejsystemet, anlægge en plantage, opføre en ny stiftamtmandsbolig, oprette Borgervæbningen, indføre gadebelysning i Ribe og medvirke til anlæggelsen af en ny kirkegård.

Den populære stiftamtmand

W.J.A. Moltke blev født på det tyske gods Walkendorff, som faderen ejede tillige med flere andre godser. Sønnen blev sendt i dansk tjeneste hos Frederik IV's datter, prinsesse Charlotte Amalie. Moltke fik en militær og administrativ uddannelse. Han blev officer i artilleriet og garden, ligesom han arbejdede i Rentekammeret, datidens Finansministerium. I 1776 fik han dansk indfødsret (naturalisation) og blev optaget i den danske adel.

I 1796 blev Moltke udnævnt til stiftamtmand over Ribe, og sammen med sin hustru og deres børn flyttede han til byen. Amtmandsboligen var i dårlig stand, så han byggede en ny i Puggårdsgade. Året efter døde hans hustru, Ida Elisabeth, og hun blev begravet på Domkirkens kirkegård. I 1807 sørgede Moltke og biskop Middelboe for, at byen erhvervede Lisbeth Doktors Toft og indrettede en ny kirkegård. Byens borgere var ikke meget for at lade deres døde begrave dér, så Moltke foregik med et godt eksempel og flyttede sin hustrus grav ud til den nye kirkegård.

I forbindelse med flytningen satte han en mindesten med en ny indskrift: "Fra mørke Grav i Templets Skygge henførtes efter ti Aars Hvile til dette lysere Hvilested Asken af den forklarede Elisabeth, W. J. A. Moltkes ømme Ægtefælle, hans Børns hulde Moder, Graziernes Fortrolige, Dydens varme Veninde, Maj 1807."

Veje, træer og lys

Vejen fra nord og ind mod Nørreport var meget dårlig. Rejsende måtte passere en dyb vejle, så Moltke tog initiativ til at bygge en ny vej med en bro over Tved Å. Vejen lå færdig i 1802, og det ønskede Ribes borgere at takke Moltke for. Da han 20. oktober 1802 kom hjem efter en tjenesterejse, blev han mødt af byens embedsmænd, borgerkorpset og borgmester Balle. Borgmesteren holdt tale, og de gik i procession ind til byens torv, medens musikken spillede. Aftenen endte med en fest på det nuværende Hotel Dagmar.

Mod syd sørgede Moltke også for forbedringer. Han fik magistraten til at bygge en kørebro over vejlen mod Sønderport.

Moltke interesserede sig for plantningssagen og anlagde Ribe Plantage. Træerne blev plantet ved den nye vejs begyndelse, hvor Galgebakken også lå, og Moltke deltog personligt i arbejdet.

I 1799 ankom med skib fra Hamborg en olielygte, som Jacob Blikkenslager lavede 11 kopier af. Lygterne blev hængt op på Nørreport, Torvet, Stenbogade og Sønderportsgade, og derved havde Ribe fået gadebelysning - selvfølgelig på Moltkes initiativ.
Moltke engagerede sig også inden for velgørenhed og borgervæbningen. Han deltog i byens sammenkomster, og hver tirsdag spillede han dilettantkomedie i en ejendom på Mellemdammen, senere "Ribe Klub- og Koncertselskab".

Det var med vemod, at byen tog afsked med Moltke, da han i 1810 blev udnævnt til stiftamtmand over Sjællands stift. I sin afskedstale udtrykte Moltke også håb om, at han ville blive husket som Ribes ven.

Werner Jasper Andreas Moltke

1755: Fødes 15. september på Walkendorf i Mecklenburg
1765: Page ved det danske hof
1774: Løjtnant i artilleriet, senere garden til fods
1776: Kammerjunker, samme år naturaliseret som hørende til den danske adel
1782: Opvartende kammerjunker hos prinsesse Charlotte Amalie (hun dør samme år)
1782: Avskultant i Rentekammeret
1783: Gift med Ida Elisabeth Lütken (f. 24. juni 1763)
1787: Amtmand over Roskilde Amt
1796: Stiftamtmand i Ribe
1797: Hustruen Ida Elisabeth Lütken dør og begraves i Ribe
1798: Gift med Johanne Caspare Rosenørn (døbt 18. september 1767)
1803: Modtager Storkorset af Dannebrog
1810: Stiftamtmand over Sjællands Amt og amtmand over Københavns Amt samt Færøerne
1813: Gehejmekonferensråd
1816: Overpræsident i København samt 1. medlem af Københavns Vand-, Brolægnings- og Provideringskommission, medlem af Fødsels- og Plejestiftelsen, medlem af Direktionen for Borger- og Almueskolevæsenet
1829: Hustruen Johanne Caspare Rosenørn dør.
1832: Sæde i de 35 oplyste mænds forsamling
1834: Afgår efter eget ønske, udnævnes til lensgreve
1835: Dør 15. august i Køge