Moltke-Støtten
Moltkes mindesmærke i Kilden
Enighedslund, Vesterbro 1-15 set mod vest fra pladsen foran Vesterbro 2-4. Moltke-støtten i forgrunden til venstre. Detalje af Ansgarkirken yderst til venstre.
Intro
Midt imellem Aalborg Kongres & Kulturcenter og Hotel Hvide Hus står i Kildeparken Moltke-støtten, det ældste mindesmærke, der er rejst for en borger i Aalborg. Støtten er flyttet et par gange. Monumentet, der bærer præg af empiretiden, er rejst over den kommanderende general Adam Ludvig von Moltke.
I maj måned 1779 ankom 1000 mand og officerer under ledelse af oberst Adam Ludvig Moltke til Aalborg.
Den meget begrænsede boligmasse tvang alle indbyggerne i Aalborg til at afgive det kvarte af deres bolig til den nye garnison. Derudover skulle Aalborg bys borgere betale for at oberst Moltke og hans mænd fik øvelsespladser, skydebaner samt hospital.
Det blev modtaget med stor modgang i Aalborg hos indbyggerne.
Moltke var godt klar over at han ikke var positivt set fra indbyggernes side, så han besluttede at han ville give noget igen.
Kommanderende general Adam Ludvig von Moltke, ledede derfor arbejdet med indsamling af midler til Kildeparken - eller ''Kronprins Frederiks Kilde'', som det officielt blev navngivet den 23. juli 1802, da kronprins Frederik, den senere Frederik den Sjette, kom på besøg i Aalborg. Ideen til dette anlæg kom fra en kreds af borgere i Aalborg. Byen lå i en skovløs egn uden noget sted, hvor borgerskabet efter den tids smag kunne sværme for naturen i kølig skygge.
Det var i enevældens tid, og skulle sagen fremmes, var det nødvendigt at få en fornem embedsmand til at gå i spidsen. Den bedst egnede var general von Moltke, der interesserede sig stærkt for kulturlivet i byen. Lige til sin død i 1815 ledede generalen indsamlingen af penge til haven, og hans venner fandt det ganske naturligt, at der blev rejst ham et minde i anlægget.
Yderligere billeder af Moltke-støtten kan ses her:
[http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Moltke2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4 http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8Moltke2C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4]
Pastor K. Henneberg, blikkenslagermester F. W. Meyer og kattuntrykker P. H. Schiellerup appellerede ikke forgæves om hjælp fra byens borgere.Gaverne flød rigeligt, og allerede den 16. oktober 1816 kunne mindesmærket afsløres ved en stor folkefest. F. W. Meyer tegnede støtten og støbte malmbogstaverne, den store vase og en gruppe våben. Købmand Christen Sødring skænkede det norske marmor, som blev tilhugget af stenhugger Borregård, mens opstillingen blev ordnet af P. H. Schiellerup. Fem år efter afsløringen skrev den senere bogtrykker J. Schjern et digt til Moltkes og Kildens ære, og i fortalen skriver han bl.a.:
'''
'''
'''"Paa en jordhøi kneiser den stolte Stenmasse fra trinformige grundlag af graabune og af indsprængt Steen. Derover følger en Blok af særdeles skjøn Steen, hvid graae med smukke indsprængte grønlige Flammer. I en paa Nordsiden ind mod Staden anbragt Indhuling eller saakaldt Niesche er indsat en stor massiv Malmvase. Ovenpaa denne svære Malmblok hæver sig Mindets ypperste Deel, en afstumpet Pyramide af blaaflammet Marmor, baaren af fire store Malmkugler."'''
Støtten fik lov at stå på sin plads til 1932, da Vesterbro blev udvidet, og den måtte endnu en gang flyttes i oktober 1951, fordi den stod midt i indkørslen til den nye Aalborghal.