Modellen, Flygtningelejr Oksbøl

Udsigt over flygtningelejren, fra brandtårnet

Modellen af flygtningelejren til højre i billedet
Intro
Dette er en model over Flygtningelejr Oksbøl. Oprindeligt er lejren
bygget som tysk øvelseslejr (Truppenübungsplatz Oksböl). Omkring
årsskiftet 1944-45 stod det klart, at krigslykken vendte for Hitlers
tyske tropper. På østfronten drev Den røde hær de tyske tropper
tilbage. I
I egnen omkring Königsberg (Kaliningrad), det område, som hed Østpreussen, boede mange tyske borgere. Og det er disse mennesker, som flygter vest på.
I begyndelsen af februar ’45 udsteder Hitler en Führerbefelung, hvori han beordrer den tyske befolkning evakueret til andre steder i Das Reich og Dänemark. En kaotisk flugt om vinteren, over is og med skib over Østersøen. Kvinder, børn og gamle. Alle mænd var indkaldt til forsvaret af Berlin.
I løbet af foråret 1945 ankommer ca. 200.000 tyske flygtninge til Danmark og bliver indkvarteret på skoler, i haller, missionshuse, kroer og i tyske militærlejre over hele landet.
Oksbøl var den største lejr og gennem hele perioden var omkring 90.000 mennesker igennem her. Da der var flest, havde 35.000 deres hjem her og gjorde Oksbøl til den 5.-6. største by i Danmark. Flygtningene var fordelt på blot fire km2, hvilket resulterede i en tæthed på 9.000 personer pr. km2, hvilket er højere end de fleste af verdens storbyer i dag.
Indtil befrielsen ledte tyskerne lejren. Men efter befrielsen får den danske regeringen ansvaret for lejren. Det betyder, at man lukker lejren, så flygtningene ikke kunne bevæge sig ud i det omgivende samfund uden særlig tilladelse. For at beskytte – både det danske samfunds sammenhængskraft, men også for at undgå overgreb på flygtningene, som mest var kvinder og børn.
''Publiceret''