Mjolden kirke

Mjolden kirke. Fotograf: Henrik J. Møller

Mjolden Mindepark. Foto: Henrik J. Møller

Mindesten for Kristen Kold i Mjolden Mindepark. Foto: Henrik J. Møller

Mjolden præstegård. Foto: Henrik J. Møller

Gården i Forballum. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Niels Andersens Hansen gård på Kristen Koldsvej 2 i Forballum nær Mjolden blev hjemsted for en grundtvigsk vækkelse i 1800-tallet. I begyndelsen blev der afholdt vækkelsesmøder på Ballum Færgekro, men senere afholdtes møderne i Niels Andersen Hansens gård i Forballum. Det blev taget en træskillevæg ned mellem to stuer, og derved skabtes en lille salg til menigheden.. Senere, da der kom en ny fast bro over Brede Å flyttede menigheden møderne tilbage til Ballum Færgekro. I 1878 blev Knud Laustsen Knudsen gård (Kristen Koldsvej 2) hjemsted for frimenigheden. Dette år blev der i gården indrettet en kirkesal for frimenigheden. Her var der plads til 50 personer, og der kom nye familier til fra Randerup sogn. Indimellem kom der missionerer fra brødremenigheden i Christiansfeld og egnen bevarede i mange år kontakten til Christiansfeld og sendte deres børn i skole der. Kirkesalen i Knud L. Knudsens gård var i brug indtil 1922.

I 1838-41 boede den kendte folkeoplyser Kresten Kold (1816-70) på Niels Andersens Hansen gård på Kristen Koldsvej 2. Han var huslærer for Niels Andersen Hansens børn og Knud Lausten Knudsens børn. I Forballum skabte Chresten Kold Danmarkshistorie, da han her opdagede pædagogikkens muligheder. Han opdagede, at børn lærer lettere, hvis man fortæller for dem i stedet for at terpe udenadslære. Om aftenen samlede Kold karlene til ugentlige sammenkomster, hvor han læste højt af Ingemanns romaner og snakkede med dem om det. Det var den spæde start til den danske folkehøjskole. Provst Koch i Døstrup var dog skeptisk og ville dog overhøre børnene i katekismus, men det afviste Chresten Kold. Så blev han afskediget og forlod Forballum i 1841. Han rejste derpå til Tyrkiet og byen Izmir som kristen missionær i 1841, men allerede i 1847 rejste han hjem igen. I 1851 grundlagde han Ryslinge Højskole på Fyn og flyttede senere til Dalby og Dalum ved Odense. Han blev en af grundlæggerne af den danske folkehøjskole og friskole efter Grundtvigs tanker. I 1878 blev der opsat en mindeplade på Knud Laustsen Knudsen gård (Kristen Koldsvej 2) til minde om Kresten Kold, der var huslærer i Forballum i årene 1838-41. Desuden findes der en mindesten over ham i Mjolden Mindepark.

Knud Laustsen Knudsen (1806-66) var søn af en kreaturhandler fra Ribe. Han ægtede den rige Gyde Marie Oksen fra Forballum og blev storbonde. Han var grundtvigsk og støttede Rødding Højskole og den lokale landboforening. Efter 1850 var han landstingsmand og repræsentant for de kongerigske enklaver. I 1852 købte han Trøjborg, som han lod nedrive. Selv boede han på Visby Hedegaard.

Niels Andersen Hansen (1803-1879) var storbonde fra Forballum og aktiv inden for folkeoplysning og landbrug. Han var enklavernes folketingsmand 1853-55. Han var sammen med Knud Knudsen og A. Thyssen Hansen blandt ”kolsterbrødrene”, der ønskede en lempeligere behandling af sprogspørgsmålet i Slesvig. Sprogreskripterne krævede også dansk skolesprog for tyske egne.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
J.P. Trap Danmark, Tønder amt 1966, bind X,2, side 682
Danmarks Kirker XXI. Tønder amt, 1957, side 1443-58
H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.
Bodil Bjerre: Skærbæk Frimenighed. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 11, 1997
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler for de faldne i første verdenskrig. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 10, 1996, s.7 og
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler i Skærbæk Kommune. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 12, 1998

Mjolden kirke ligger i den sydlige ende af landsbyen Mjolden. Mjolden er en gammel landsby, der ligger på grænsen mellem det højtliggende gestland og marsken. I byen findes mange gamle smukke huse og gårde. Mjolden kirke omtales i 1514 som viet til Skt. Mauritius. I kirkens middelalderlige alterbord er der således fundet et relikviegemme for helgenen Skt. Mauritius.

Kirkens bygninger

Mjolden kirke er opført i romansk stil o.1200. Kirken er opført i granitsten og teglsten og murene står en profileret granitsokkel. Begge kirkens oprindelige indgangsdøre mod syd og nord er nu tilmurede, men endnu er rundbuestikket ved den sydlige dør bevaret. På skibets sydside er der indhugget en hulstav i granitmuren, der angiver hvor højt vandstanden har stået ved stormfloden i 1634.

Kirkens tårn er opført i sengotisk tid, o. 1500. Tårnets tag og spir var oprindeligt af Tørninglen-typen med højt pyramideformet spir og lave spidsgavle på alle tårnets fire sider. Ved en storm i 1692 væltede tårnets høje spir imidlertid, og derefter fik tårnets dets nuværende enkle tag med gavle mod vest og øst. På tårnets nordside er der et trappehus af nyere dato. Tårnets ene klokke er støbt i 1621 af Peter og Lucas Melchior.

Våbenhuset mod nord er ligesom tårnet fra gotisk tid, o.1500.

Forfatter: Henrik J. Møller

Kirkens indre er blevet restaureret i 1957 af arkitekt Peter Kristian Andersen, og også de oprindelige bemalinger fra 1764-72 er genfremdraget.

I koret er der hvælvet loft fra o.1450, mens skibet har fladt bræddeloft. I korbuen mellem skib og kor hænger der et velbevaret korbuekrucifiks fra 1300-tallet.

Alterbordet er i teglsten og rummer et relikviegemme for Skt. Mauritius. Bordet dækkes fortil af et panel i fyretræ i blandet gotisk stil og renæssancestil, og stammer fra sidst i 1500-tallet. På panelet er der malede felter med småfigurer. Alterkalken er fra 1663. Der findes to sæt lysestager, et sæt fra 1649 og et andet sæt er givet til kirken i 1786 af Anders Lauritzen i Ottersbøl.

Altertavlen er fra 1616 og meget prangende med søjler og malerier. Et maleri viser Korsfæstelsen, Jesus dåb. Fra nogle katolske sidealtre er der bevaret to gotiske figurer af Maria med Jesusbarnet og Skt. Mauritius fra o.1275.

Døbefonten er fra romansk tid og har hjørnehoveder, figurer og arkader. Dåbsfadet har et motiv af Bebudelsen. Det er fremstillet o.1550 i Sydtyskland, men er først kommet til kirken i 1845. Fontehimlen er fra 1626.

Prædikestolen er fra 1609 og af Tønder-typen. Det har relieffer med Jesus historie.

Stoleværket er fra 1937 og er suppleret med ældre dele fra 1763. En sengotisk degnestol har siden 1901 været opbevaret på Flensborg Museum.

Kirkens orgel med en facade i nygotisk stil er fra 1876.

I kirken findes et enkelt epitafium og to malerier. Epitafiet er opsat for Kirsten, Hr. Ogges kone, død 1620. Et maleri forestiller dommedagen, og er bekostet af Hans Hanssen Cræmer og hustru Kiesten Hansskone i 1735. Et andet maleri er et portræt af sognepræst Ludvig Dan. Hass, død 1840.

En række gravstene har meget slidte indskrifter. Der er læselige gravsten for følgende personer: Hans Nielsen Hoybierg, død 1705, og dennes hustru Karen Hanskun, død 1704. Kresten Nielsen Mærsk, død 1705, og dennes hustru, Buld Krestens, død 1627. Sandemand i Forballum, Jens Jepsen fra Forballum, død 1755. Skipper Friderich Nielsen Lund, død 1789, og dennes hustru Maren Friderichs. Færgemand Hans Hansen fra Mjolden, død 1778, og dennes to hustruer. Den sidste gravsten er udsmykket med et billede af en færgemand og hans båd.

Endelig hænger der også en mindetavle for sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

Forfatter: Henrik J. Møller