Mjolden Færgegaard
Broen over Brede Å ved Mjolden Færgegaard. Foto: Henrik J. Møller
Mjolden Færgegaard. Foto: Henrik J. Møller
Mjolden Færgegaard. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Mjolden Færgegaard er i sin nuværende skikkelse fra 1926, men der har ligget en færgegård her siden 1721. I 1878 blev der bygget en fast bro over Brede Å og færgeriet blev nedlagt.
Mjolden Færgegaard er i sin nuværende skikkelse fra 1926. Den blev opført efter at den gamle færgegård nedbrændte samme år. I 1930 blev kroen nedlagt, da Mjolden oprettede sit eget forsamlingshus.
Oprindeligt fandtes der en bro over Brede Å lige syd for Mjolden kirke. Den blev skyllet væk i 1696, hvorefter Schackenborg byggede en færgegård ved åen længere vestpå. Den første færgemand hed Hans Nielsen og han virkede i 1721-43. Derefter var Hans Hansen Ulf færgemand. Det kostede ikke meget at sejle over for Mjoldens beboere, da de havde en lavere takst end andre. Dette forsøgte færgemanden at afskaffe i 1800, men da kom det til en retssag, som Mjolden vandt. I 1822 blev Anders Dichmann færgemand. Sidst i 1800-tallet arvede Dichmanns søn færgegården og drev færgeriet indtil det blev nedlagt i 1878, da blev der igen opført en bro over Bredeå. I færgegården var der også kro, og den blev drevet videre og var et yndet lokalt samlingssted. Den gamle færgekro nedbrændte i 1926, og derefter opførtes de nuværende bygninger.
I flere perioder i 1800-tallet var Mjolden Færgegaard fast mødested for Forballum Frimenighed. Dette varede indtil, der opførtes en kirkesal for frimenigheden i Forballum i 1878.
I 1912 indtraf der en alvorlig ulykke på Bredeå. Den danske Ungdomsforening i Skærbæk havde genvisit af gæster fra Sjælland og Sundeved. På en bådtur i Brede Å kæntrede båden trods bådførerens forsikringer om det modsatte. 12 passagerer druknede. Bådføreren Anders Schmidt blev idømt otte måneders fængsel for ulykken. En mindesten om ulykken blev rejst ved Brede å nær Hybjerg gård. Den flyttedes senere til Færgegården og står nu i Mjolden Mindepark.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.
Bodil Bjerre: Skærbæk Frimenighed. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 11, 1997