Mjølnerparken


Mjølnerparken.

Intro

Mjølnerparken er navnet på et større alment boligbyggeri, der ligger på Ydre Nørrebro i København. Bebyggelsen er opkaldt efter en hammer ved navn Mjølner, som tilhører guden Thor i den nordiske mytologi...

Mjølnerparken er navnet på et større alment boligbyggeri, der ligger på Ydre Nørrebro i København. Bebyggelsen er opkaldt efter en hammer ved navn Mjølner, som tilhører guden Thor i den nordiske mytologi. Byggeriet blev opført i 1984-87 på papirfabrikken Skandinavias grund mellem Nørrebrogade og Tagensvej. De fleste af de 559 boliger i Mjølnerparken er opdelt i lejligheder med tre værelser. Men parken rummer også et ældrekollektiv med lejligheder med to værelser, nogle med fire værelser samt 32 ungdomsboliger. Komplekset har omkring 2500 beboere. Mere end 90 procent af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk. ''Kvindeklub smider tørklæderne '' I 1999 dannede en gruppe kvinder en klub i en kælder i Mjølnerparken. Kvinderne bruger klubben som et frirum, hvor de kan tage tørklæderne af, dele erfaringer og bekymringer - og tale om det danske arbejdsmarked. "Vi er faktisk som en stor familie," fortæller initiativtageren Samar Subhie, der oprindeligt kommer fra Libanon. En gang om måneden holder kvinderne fest i klubben, hvor alle medbringer en ret til fællesspisning. Efter maden smider de tørklæderne, synger og danser. Kvinderne morer sig ofte over, at de ikke altid kan genkende hinanden uden tørklæde. Nogle af dem har altid tørklæde på. Andre tager det af, når der ikke er mænd til stede, mens en tredje gruppe aldrig har tørklæde på.