Mindestensvandring


Oversigtskort

Intro

Kortet viser placeringer af mindestenene på Frøbjerg Bavnehøj.

1. J. J. West: B:55.33919, L: 10.11464 2. Mindesten for kvindernes stemmeret ved grundloven 1915:
B: 55.33885, L: 10.11488 3. Mindesten over stavnsbåndets ophævelse: B: 55.33912, L: 10.11555 4. Johs. Kyed: B: 55.33915, L: 10.11583 5. A. J. Rud: B: 55.33888 L: 10.111628 6. Genforeningssten: B: 55.33881, L: 10.11695 7. Grundlovsegen 1999: B: 55.33899 L: 10.11151 8. Mindelund for fynske ofre under 2. Verdenskrig: B: 55.33833. L: 10.11143


1. ''J. J. West'': Den første sten vi støder på, når vi går ind forbi lågen på vej op til højen, er et mindesmærke rejst for Jens Jacob West (1863 - 1924). Fra 1892 var han ejer af Vestgården i Frøbjerg by, med de dertilhørende bavnehøje. Vestgården er nedrevet, og et nyt hus blev bygget i 2021 på grunden, hvor gården stod. Gårdmand Jens Jacob West havde allerede inden århundredeskiftet beplantet sine høje og lavet stier på dem samt en stor åben plads på toppen af den vestligste banke. Han var meget interesseret i, at stedet skulle samle folk. Han blev derfor en naturlig del af Bavnehøjselskabets stiftelse, da han i 1913 skænkede den af hans to høje, der lå Bavnehøj nærmest (122 m.). Der var flere medlemmer af stiftelsen, blot to af dem har fået en sten lagt her på højen. 2. ''Kvinders valgret ved Grundlov 5. juni 1915: '' Stenen, der var den allerførste mindesten på området, blev afsløret den 25. august 1918. Stenen markerer kvinders valgret ved grundloven af den 5. juni 1915. Blandt talerne her var Statsminister Zahle. Stenen er rejst af Dansk Kvindesamfunds fynske distrikt, som tak for grundloven af 5. juni 1915, der gav kvinderne fuld valgret. Stenen var fundet på gdr. Anders Dideriksens eng i Hyldekær. Gårdmanden forærede stenen til kvinderne, da han hørte at de ville rejse en bautasten. Billedhugger Østlund havde udhugget stenen. Efter afsløringen blev stenen overdraget til Bavnehøj-Selskabet, og næstformand J. J. West lovede på selskabets vegne at værne om den. Stenen er en af i alt 42 mindesten i Danmark som markerer 1915-grundloven. I Assens Kommune finder vi også flere ”Kvindeege”, som blev plantet som mindetræer over valgretten. Der blev plantet en i Assens by. Den gik ud og blev erstattet af en nyere. Vi finder derudover en i Brylle og en i Flemløse. Det var ikke kun kvinderne, der fik valgret. Også tyende fik valgret efter denne lov. Det er mest almindeligt, at disse mindesmærker ikke udmærker sig på det kunstneriske område, men at vi kan se årstallet. Stenen på Frøbjerg et af de mere sjældne, hvor vi finder følgende indskrift: ”Lige Ret for Mand og Kvinde. Hun tjene ham, han tjene hende”, indhugget af Østlund, efter ord fra kvindesagspionér Frederik Bajer. På talerlisten kunne man her finde statsminister Zahle og folketingsmand Klaus Berntsen, samt formand for Dansk Kvindesamfund, fru Gyrithe Lemcke, København. 3. ''Mindesten over stavnsbåndets ophævelse'': Den 12. juni 1938 afholdt Assenskredsens Husmandsforening en stor stavnsbåndsfest på Bavnehøj. Festen blev åbnet af Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Om aftenen gik der fakkeltog fra Frøbjerghallen, som stod tæt på parkeringspladsen, og op til toppen af Bavnehøj, hvor faklerne blev kastet i bål. Her deltog 5-6000 mennesker i festen i anledning af 150-året for stavnsbåndets ophævelse. Dette til trods for, at der på samme tid blev afsløret en mindestatue af Klaus Berntsen i Assens, hvor der også var samlet 5-6000 mennesker. Det ville have være naturligt at stenen, der markerer stavnsbåndets ophævelse, blev afsløret under denne fest, men angivelig på grund af udbrud af mund- og klovsyge, blev afsløringen udsat et år. Stenen blev i stedet afsløret den 14. maj 1939. Stenen var opgravet på amtsrådsmedlem Anders Jørgen Andersens mark i Tommerup og det var også ham, der skænkede stenen til formålet. Afsløringen i 1939 blev foretaget af biskop A. J. Rud, og derefter talte forstander Johannes Petersen-Dalum og fhv. folketingsmand Johannes Kyed, Skovvang. Ved afsløringen af stenen i 1939 var der ca. 200 deltagere, mod de flere tusinde som havde deltaget i festlighederne året før. '''Hvad var ”Stavnsbåndet”?''' I 1733 indførte Kong Christian 6’s enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær det, vi kalder ”Stavnsbåndet”. Mænd mellem 6 og 36 år var bundet til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. På den måde var det nemmere at finde egnede soldater, hvis der var behov for det. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788. Herefter overgik udskrivelsen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. 4. ''Johs. Kyed:'' Godt gemt ved roden af træet her på venstre side af stien på vej op til højen, finder vi stenen til minde om Johannes Kyed (1878-1967) – den anden af Bavnehøjselskabets stiftere, som har fået en sten. Vi skal helt tilbage til 1910 for at finde starten af det, der skulle sætte fart på Frøbjerg Bavnehøj som et samlingssted for hele Fyn. I 1910 holdt Fyns Stifts Patriotiske Selskab 100-års jubilæum, med sang, taler og gymnastikopvisninger. Der var indsamlet penge til arrangementets eventuelle underskud. I stedet for underskud, blev der et overskud på 3000 kr. Den 21. juli samme år (1910) foreslog kontorchef Johannes Kyed, at overskuddet skulle anvendes til at etablere forsamlings- og mindeplads for Fyns Stift, hvis der ellers var opbakning til det blandt befolkningen. I 1911 blev der nedsat et udvalg, hvor bl.a. Johannes Kyed var med. Udvalget skulle bl.a. arbejde for at skaffe penge til at købe bavnehøjen. I 1911 sendte udvalget 600 breve til fynske lærere, højskoler mm, med anmodning om, at de ville være med i arbejdet med at forestå indsamlingen til købet af bavnehøjen. De havde hver fået tilsendt 100 mærker, som de skulle sælge for 25 øre pr. stk. Frøbjerg Bavnehøj Selskabet blev stiftet den 27. maj 1913, med det formål, at skabe: ”en fynsk Mindeplads til afholdelse af store Folkemøder og i det hele taget Vækkelse af den historiske Sans” på Frøbjerg Bavnehøj. I 1920 blev Johannes Kyed forman for Bavnehøj-Selskabet, efter tidligere formand Chr. Dæhnfeldts død, den 15. maj 1920. I 1934 anmodede Bavnehøjselskabet om at få arealerne fredet for at undgå bebyggelse, tilplantning og grusgravning. Årene efter 2. Verdenskrig købte Bavnehøjselskabet yderligere det areal, der rummer Mindelunden og festpladsen. I 1969 blev arealet overdraget til staten og bavnehøjselskabet opløst. 5. ''A. J. Rud'': Biskop Anders Jensen Rud (1868-1945) var første folkevalgte biskop på Fyn. Stenen blev afsløret 22. august 1948, tre år efter at A. J. Rud var død. Hvorfor har den første folkevalgte biskop på Fyn fået en sten her på højen? Et af svarene på det skal vi måske finde i den historie, som knytter sig til højen som et populært sted for idræts- og gymnastikstævner. I hvert fald knyttes hans navn hertil. I begyndelsen af 1920’erne indledte Odense Amts Skytte- og Gymnastikforening forhandlinger med Frøbjerg Bavnehøj om planering af et område ved Bavnehøjen. Den 27. juli 1924 blev det første store gymnastikstævne afholdt ved Odense Amts Skytte- og Gymnastikforening her på Frøbjerg. 1500 gymnaster og 6000 publikummere deltog. Derefter kom der flere – både i godt og dårligt vejr. Den 11. maj 1930 blev Frøbjerghallen indviet i strålende sol. Men det vigtige var, at man nu kunne altså tilbyde indendørs faciliteter for idrætten. Indvielsen af Frøbjerghallen blev foretaget af biskop og den grundtvigske A. J. Rud. Taler blev holdt bl.a. af skolebestyrer P. J. Skriver fra Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Hallen var på 3000 kvadratalen og kunne tilbyde langt over tusinde siddepladser. Det første år var der ca. 4000 deltagere ved stævnet. Hallen brændte i 1959, og da den var for dårligt forsikret, blev den hellere ikke genopført. De store gymnastikstævner flyttede herefter til andre steder på Fyn, heriblandt Den Gamle Have i Odense. Biskop A. J. Rud stod endvidere, som vi har hørt, for afsløringen af stenen der markerede stavnsbåndets ophævelse. 6. ''Genforeningssten'': Stenen der markerer, at Sønderjylland atter kom under dansk krone, blev afsløret den 5. juni 1922. Ofte bliver erindringssteder først etableret, når den levende erindring trues af glemsel. Dette er dog ikke tilfældet med mindestenene for Genforeningen og befrielsen. For de er netop rejst enten samtidig med eller kort tid efter begivenhederne. I 1920 blev der rejst over 300 mindesten over hele Danmark. I Assens kommune finder vi også en sten som markerer genforeningen, som har indhugget 1919 som genforeningsårstal. Stenen på Troelsmosegaard hugget allerede i 1919, hvor gårdejeren var overbevist om, at det ville ende lykkeligt med dansk flertal for Sønderjyllands fremtidige tilhørighed. I dag finder vi ca. 600 genforeningssten i Danmark. Stenen på Frøbjerg Bavnehøj blev afsløret i forbindelse med grundlovsfesten i 1922. Den har form som en gammel milesten (10-mile pæl) langs Kongevejen. De to årstal 1864 og 1920 er indhugget under de to løver, der symboliserer Sønderjylland, efter forslag fra forstander Skriver ved Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Stenen er af bornholmsk granit og tegningen er udført af kunstmaler Erik Pedersen, Viby Sj. Selskabet ”Frøbjerg Bavnehøj” indsamlede penge fra amtet og det lykkes at få rejst stenen til 5000 kr. og ca. 4000 mennesker deltog i festlighederne. Samtlige mindesten i Danmark, som er rejst over Genforeningen, blev fredet i 2020. 7. ''Grundlovsegen 1999'': (Skal justere prikken) (fra telefon på stedet: 55 20’ 20’’ N 10 6’ 41’’ Ø I 1999 markeredes 150-året for den danske grundlov af 1849. På Frøbjerg blev der plantet et egetræ og en mindesten blev lagt på stedet.
Der er 275 mindetræer for grundloven i Danmark, og den bærende idé for grundlovsjubilæet i 1999 var at symbolisere ”det rodfæstede demokrati og folkestyre”. Folketingets Grundlovskomité lagde stor vægt på, at 150-års dagen ikke kun blev en begivenhed i hovedstaden, men at den blev markeret over hele landet – helst i hver kommune. Der blev sat i gang et storstilet arrangement, hvor der blev plantet grundlovsege i hver kommune. Det var folketingets præsidium, der om morgenen den 5. juni 1999, uddelte egetræer til unge repræsentanter fra samtlige kommuner. REpræsentanterne rejste straks hjem med deres træer og fik træerne plantet, ofte ved en ceremoni samme eftermiddag eller aften. I hver kommune skulle man på forhånd udpege et passende synligt og værdigt sted til plantningen. Initiativet var inspireret af kvindeegene. Forskellen var, at mens det i 1915 var et lokalt og foreningsmæssigt initiativ, så var det nu et statsligt initiativ. De fleste kommuner kan i dag ikke længere udpege deres grundlovs-eg, da disse ikke nødvendigvis fik en mindeplade eller blev gemt i arkiverne på en måde, hvor de kan genfindes. Her på Frøbjerg Bavnehøj er træet ikke gået i glemmebogen.
1849-grundloven'' ''har givet anledning til'' ''26 mindesmærker, mens'' ''1915-grundloven'' ''har medført'' ''42 mindesmærker. (1866 og 1953-grundlov har ikke genereret mindesten. 1866-grundloven fremstod som en nødvendig revision af 1849 grundloven, og 1953-grundloven er af historiker Henrik Nissen præget af ”indrømmelsernes nødvendighed”, og har derfor ikke manet til den store erindring). 8. ''Mindelund for fynske ofre under 2. Verdenskrig:'' Sommeren 1945 kom der forhandlinger i gang med repræsentanter for frihedskæmperne om oprettelse af en mindelund. Modstandsbevægelsen på Fyn besluttede at rejse et fælles monument ved Frøbjerg Bavnehøj for besættelsestidens fynske ofre.
Perioden fra 1940-45 har givet anledning til rigtig mange monumenter og mindesmærker. Næsten alle danske, der faldt i kamp eller omkom i fangelejr, har fået et mindesmærke. Derimod er krigens civile ofre, der i omfang svarer til modstandskampens 900 faldne, ikke mindet på samme vis. Krigsmindesmærker er et moderne fænomen, der opstod under Napoleonskrigene og først blev knyttet til de faldnes grave. Her på Frøbjerg Bavnehøj har man ladt rejse et meget kompliceret mindesmærke: monumentet er opbygget i tavler, der hver repræsenterer en fynsk by og dens omegn, og foruden navnene er også byvåbnene indhugget. På mindesmærket er der hugget navne ind for hvert sted. Flere vigtige overvejelser er foretaget i processen: Hvem skal med: '''skal det kun omfatte folk, der faldt i aktiv kamp? Eller skal folk som er omkommet ved uheld som vådeskud medtages? Skal man tage de civile ofre med? '''Sidstnævnte bliver ofte fravalgt. Det er dog ikke tilfælde her på Frøbjerg. Her finder vi derfor '''alle '''Anden Verdenskrigs 326 danske ofre i Fyns Stift: Militære, modstandsfolk, søfolk og andre civile er erindret med navne og får overrakt hæderskransen.
Monumentet for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift blev indviet 29. august 1954 i overværelse af Kong Frederik og Dronning Ingrid samt andre prominente gæster. Stenen, der viser sejrens gudinde, som lægger en krans på de faldnes grav, er udført af billedhugger Gottfred Eickhoff og arkitekt Hans Georg Skovgaard. Nr. 2 tavle fra højre, nederst, ses Halfdan Rasmussens mindedigt indhugget. Ca. 12.000 mennesker deltog i indvielsen af mindelunden.


''Sendt til publicering'' Klar til redaktion

''Publiceret''