Mindesten over et flystyrt i 1944


Mindestenen ved Helnæsdæmningen, også kaldet Langøre


På mindestenen er datoen for nedstyrtningen angivet forkert


Dæmningen, der forbinder Helnæs med Agernæs og Fyn

Intro

Natten til 17. august 1944 styrtede et brændende Halifax bombefly fra Royal Canadian Air Force i vandet på dette sted. Besætningen var på syv mand. Seks sprang ud med faldskærm over Lillebælt, en styrtede ned med flyet. Fem omkom, to blev reddet.

Halifax var Royal Air Forces vigtigste og mest effektive bombefly under 2. Verdenskrig. Der blev bygget ialt 7377 fly. Besætningen var på syv mand. Flyet kunne bære en bombelast på 8 t. Maskinen, der styrtede ned ved Helnæs, var på et bombetogt mod Kiel, da den blev angrebet af tyske jagere over Lillebælt. De omkomne ligger begravet på Sønderby kirkegård. Der er flere oplysninger at hente i Viggo Hansen: "Vestfynske mindesmærker vedrørende besættelsestiden 1940-45." Bogen er tilgængelig på Assens Lokalarkiv.