Mindesten for tidligere borgmester Knud Hansen


Knud Hansens mindesten står i dag midt i Kolding Legepark, der er åben for alle. Fotograf, Peter Drescher Jensen, copyright Kolding Stadsarkiv


Et af de projekter borgmester Knud Hansen stod bag, var anlæggelsen af Kolding Bypark omkring 1943. Copyright Kolding Stadsarkiv


Borgmester Knud Hansen ved grundstensnedlæggelsen til Kolding Centralbibliotek den 22. november 1938. Til venstre ses redaktør N. E. Therkildsen og bibliotekar E. Ebstrup. Copyright Kolding Stadsarkiv


Socialdemokraten Knud Hansen var borgmester i Kolding fra 1937 til 1943. Copyright Kolding Stadsarkiv.


Politikere og embedsmænd fra Kolding med borgmester Knud Hansen i spidsen på besøg i Århus under besættelsen. Fra venstre ses stadsingeniør C. A. Lassen, havnefoged Fink, byrådsmedlemmerne Th. E. Hansen, Knud Hansen, M. Larsen og Hans Petersen.

Intro

Socidemokraten Knud Hansen var borgemester i Kolding fra 1937 til 1943. Da han blev indsat som borgmester, havde han allerede siddet 31 år i Kolding Byråd. Selv om han kun var nr. 6 på opstillingslisten ved valget i 1937, fik han flest personlige stemmer.

Knud Hansen (1866-1952) Knud Hansen blev født i 1866. Han var søn af en landarbejder på Fyn og blev efter skolen vogterdreng og tjenestekarl på en herregård. Efter at have aftjent sin værnepligt kom han i 1887 til Kolding, hvor han fik arbejde på Slotsmøllen. Her var han i 1897 medstifter af Bryggeriarbejdernes Fagforening og gjorde sig bemærket i Folkeuniversitetsforeningen, der arbejdede for folkeoplysning til alle. I 1903 blev han formand for Socialdemokratisk Forening. I 1905 blev han redaktør på Kolding Socialdemokrat, efter at han i en periode havde været vikar for den tidligere redaktør, og fra 1908 til 1937 var han avisens ansvarshavende redaktør. Endelig var han i perioden 1920-30 formand for de sønderjyske aviser. I 1906 blev Knud Hansen valgt ind i Kolding Byråd – et sæde han holdt i 37 år. Samme år stillede han også op til Folketinget, men blev først valgt ind i 1920 i Koldingkredsen. Da han blev borgmester i 1937 forlod han Folketinget efter opfordring fra sine partifæller. Knud Hansens søn, Rasmus Hansen, blev i 1935 også valgt ind i Folketinget, han blev senere forsvarsminister og fik øgenavnet ”Rasmus Jetjager”. Knud Hansen var gift med Ane Kathrine Sørensen, som han mistede i 1941. Ud over sønnen Rasmus havde de to døtre, der begge døde før forældrene. Knud Hansens mærkesager i byrådet var skoleområdet og det sociale område. I 1921 skrev redaktør Erik Hansen i Kolding Avis, at borgmester Bech repræsenterede, men Knud Hansen regerede. Men da der i 1923 blev mulighed for at vælge en socialdemokratisk borgmester for en kort periode pga. interne stridigheder mellem de konservative og venstre, vovede man alligevel ikke at udpege Knud Hansen, men valgte den mindre ”farlige” Hans Soll. Da der så i 1937 for første gang blev ”rødt flertal” i Kolding, var det et helt naturligt valg at pege på Knud Hansen, selv om han på dette tidspunkt var 71 år. Det viste sig også, at alderen ikke trykkede Knud Hansen som borgmester. Han var særdeles foretagsom og initiativrig i de første år, og det lykkedes ham at få gennemført mange af de ting, han havde kæmpet for i mange år – bl.a. aldersrenteboliger, nødvendige trafikændringer i bymidten og anlæggelsen af Byparken. Men hans sidste tre år som borgmester under besættelsen var hårde for ham. På grund af krigen blev byrådsvalget udsat til 1943, og da var han parat til at gå på pension. Byrådet bevilgede ham en særlig ærespension for hans mangeårige arbejde for byen. Han døde i 1952, næsten 87 år gammel. (BDS).

Byparken/Legeparken Byparken er oprindelig en del af Dyrehaven, der siden middelalderen hørte til Koldinghus. Da dyrehaven forsvandt, blev der anlagt en gård i området med navnet Cathrineberg, senere Dyrehavegård. Gården lå hvor Hotel Comwell ligger i dag. Da Kolding Kommune købte gården i 1914, lå den endnu i Kolding Landsogn, og var derfor ikke en del af Kommunen. Kolding forpagtede senere gården til A.P. Lunden, der bl.a. var intiativtager til at oprette Kolding Hørfabrik og tog sig af natrenovationen i byen. Byparken skulle senere blive anlagt på noget af gårdens jord, der i 1910’erne bestod at et eng- og moseområde, hvor der græssede heste, køer og hvide gæs. Men idyllen blev noget ødelagt, da man ved Troldhedebanens anlæg (1917) kørte fyldet fra banen ud i Byparken. Egtvedbanen var allerede i 1898 ført norden om engen, og da banen blev nedlagt i 1930 anlagdes Nordre Ringvej på Egtvedbanens terræn. I slutningen af 1930erne besluttede det socialdemokratiske flertal i Byrådet at iværksætte et beskæftigelsesprojekt, der skulle omdanne engen vest for Dyrehavegårdsvej til en bypark med småsøer og åløb og skulpturer. Legeparken blev indviet i 1988 og var ligesom anlæggelsen af Byparken i 1930’erne resultatet af et beskæftigelsesprojekt, der strakte sig over en 4-5 år, hvor arbejdet blev udført af kontanthjælpsmodtagere i Kolding Kommune.Byparken blev resultatet af et beskæftigelse