Mindesten for det Slesvigske Kyrasserregimet

Mindesten for Det Slesvigske Kyradserregiment. Foto Horsens Museum

Kasernegården, Søndergade 48. Foto fra Byarkivet, Horsens.

Mindestenen afsløres. Billede fra avisartikel bragt i Horsens Folkeblad d. 02.07.1942. Link til artiklen findes nederst på fanen "Hestefolket blev Hyldet". Original artikel af Anna Work Andersen, Horsens Museum

March mod Musikskoven. Billede fra avisartikel bragt i Horsens Folkeblad d. 03.07.1942. Link til artiklen findes nederst på fanen "Hestefolket blev Hyldet". Original artikel af Anna Work Andersen, Horsens Museum

Intro

I 1942 var det 100-året for afrejsen af det Slesvigske Kyrasserregiment fra Horsens. Det blev markeret med et optog af tidligere soldater med faner fra byen til Musikskoven, hvor regimentet i sin tid ofte havde spillet koncerter.

Udstationering i Horsens
Fra 1724 og frem til 1842 var kompagnier fra Det Slesvigske Kyrassérregiment permanent udstationerede i Horsens By. Regimentet blev efterhånden meget vellidt i byen, men det var ikke uden gnidninger mellem borgere og soldater, da to kompagnier på hver 61 mand blev indkvarteret hos private familier.

Regimentets begyndelse
Det Slesvigske Kyrassérregiment blev dannet januar 1679 under navnet Det Holstenske Rytterregiment. Ordet kyrassér kommer af kyras, som er en brynje, der dækker bryst og ryg.
Efter Den Store Nordiske Krig (1709-1721) besluttede kong Frederik IV at udvide regimentet. Da kongen ikke havde råd til nye barakker, blev regimenterne i stedet indkvarteret privat i diverse jyske købstæder - heriblandt Horsens, Vejle og Aarhus.
Logerende soldater Udover soldaterne, havde disses koner og børn ifølge dansk lov, også krav på underhold. Borgerne i Horsens blev pålagt en indkvarteringsskat og mange familier måtte stuve sammen og stille sovepladser til rådighed. Det var ofte i fattige huse, hvor det i forvejen kneb med pladsen.
Visse udgifter blev udlignet af de købstæder, der var fritagede for "værtsskabet". Trods dette var der en generel modvilje hos borgerne overfor de påtrængende soldater.
Voldelige overfald Det var ikke kun udgifterne og trange kår, der var medvirkende til gnidninger mellem borgerne og kyrassérerne. Da rytterne i 1725 fik lov til at supplere deres løn med privat arbejde, ramte det lokale håndværkere og daglejere hårdt. Sager om voldelige overfald mod borgerne begået af menige og officerer, vidner om det anstrengte forhold mellem soldaterne og civilbefolkningen.

Bedre tider Som følge af de mange krige i Europa på denne tid, ændredes hærlovene løbende, og dermed også antallet af udstationerede i Horsens. Ændringerne medførte et i højere grad nationaliseret regiment og konflikterne blev hermed opblødte. Bl.a. blev tysk i 1772 erstattet af dansk som kommandosprog og fra 1774 måtte regimentet kun hverve danske mænd. Dermed blev forholdet til befolkningen forbedret gradvist, da disse soldater havde større interesse i at komme overens med deres landsmænd.

Afskeden med rytterne
Det endte med, at regimentet blev meget afholdt i byen, og i de senere år underholdt regimentets musikkorps ofte byens borgere. En del af disse koncerter fandt sted i det, der nu kaldes Musikskoven. Det væsentligt forbedrede forhold kom til udtryk i Horsens Avis, da regimentet i 1842 blev opløst:

”Vi kunne ved forestående beretning kun udtale med dyb smerte, at det herværende slesvigske cuirasser regiment er opløst.”

Ved regimentets nedlæggelse boede over 200 ryttere i Horsens.

Tugthuset
Efter nedlæggelsen fik Horsens, som en kompensation for de mange afskedigelser, byens tugthus. Opførelsen startede i 1847 og i 1853 blev Horsens Tugthus taget i brug. Det førte til nye statslige arbejdspladser. Flere kom i arbejde, da fængslet fik egne vagthold i 1857.

Læs mere om det Slesvigske Kyrasserregiment på Horsens Leksikon

For fuld march! D. 1. juli 1942 marcherede over 2-300 medlemmer af Horsens soldaterforeninger samt interesserede borgere gennem byen for fuld musik og med ti faner løftet højt. Optoget, der markerede 100-året for Det Slesvigske Kyrassérregiments opløsning, startede fra Kasernegården på Søndergade 48 i Horsens midtby. Her havde Kyrassérregimentets hovedkvarter fast adresse fra 1806-1842.
Minder i Musikskoven Marchen endte i den del af Bygholm Skov, der kaldes Musikskoven. Her blev der holdt taler, bl.a. ved Godsekspeditør P.F. Parup, der var manden bag ideen til mindestenen. Denne blev afsløret af formanden for De danske Forsvarsbrødre i Horsens og Omegn, Trykkeribestyrer Carl Pedersen. Alt foregik i skovens lysning og under vejende Dannebrogsflag. Placeringen var oplagt, da der I selv samme lysning 100 år før blev rejst et mindesmærke af regimentet. Dengang til ære for den vellidte General Jacob Flindt, som døde kort før kyrassérernes afrejse fra Horsens.

Prominente gæster i stiveste puds
Udover nygerrige Horsensianere og medlemmer af soldaterforeningerne deltog prominente gæster. Blandt andre Horsens’ daværende borgmester Jens Christian Juliussen og direkte efterkommer af en Horsens-kyrassér, Georg Bøgballe. Oberstløjtnant Gundelach, der var Chef for Det Jydske Dragonregiment i Randers, samt hans Adjudant Premierløjtnant Krarup var også til stede - begge iført gallauniformer.
Der er et yndigt land! Da Danmark på mindehøjtidelighedens tidspunkt var under besættelse, var begivenheden også en stærk nationalistisk manifestation. Derfor var det da også på sin plads, da formanden for Forsvarsbroderforeningen Frederik Sørensen, i sin tale sendte en rørende hilsen til den, på daværende tidspunkt, syge Kong Christian X. Her takkede han for det udmærkede førerskab, der holdt modet oppe hos Danmarks befolkning i den svære tid.

Blomster blev nedlagt ved det nye mindesmærke og nationalsangen satte et patriotisk punktum for begivenheden. I samme anledning blev et telegram sendt til kongen, hvor der ligeledes blev udtrykt en stor tak på forsamlingens vegne og et ønske om snarlig bedring – for både konge og fædreland.

Telegrammet blev besvaret med: "Min hjerteligste Tak, med Hilsen Christian Rex".

Artikler om begivenheden:

Da »De Haassens Hæjstfolk« Fik deres evige Minde (Horsens Folkeblad 02.07.1942)

Mindestenen overdrages til Byens Varetægt (Horsens Folkeblad 03.07.1942)

Så til hest!
Det Slesvigske Kyrassérregiment var først og fremmest et rytterregiment. Ligesom antallet af soldater i Horsens varierede antallet af heste. I 1767 var der 49 heste til 53 soldater og i 1814 var antallet steget til 212 heste til 150 soldater. Foder og stalde til rytternes mange heste var således også pålagt byens borgere. Et sadelmageri havde hjemme i Strandgården, i dag Åboulevarden 105.

Øvelser i rådhussalen
En årsag til konflikt var rytternes brug af rådhussalen til træning. Dette gjorde dem voldsomt upopulære hos borgerne, da soldaternes voldsomme øvelser sled på gulvet. Desuden dryssede sandet fra ned og endte i brandsprøjterne i kælderen under rådhuset. Da kælderen også fungerede som arrest, blev det derfor ekstra surt at være indsat!

Regimentet endte med at træne udendørs på de jorde, hvor Horsens Statsfængsel senere blev opført. I år 1797 fik regimentet endelig en eksercerskole og ridehus på Bjerrekildetoft (det nuværende Kildegade).

Blichers fortælling om Messing Jens
Forholdet mellem soldaterne og deres heste kunne være noget ganske specielt. Det vidner historien om hesten Messing Jens, der bliver fortalt af Steen Steensen Blicher i novellen ”E Bindstouw”, om.

Fortællingen, der efter sigende bygger på en sand historie, handler om Rasmus Owstrup, en ung kyrassér, der fortæller om sin tid med "De Haassens Hæjstfolk" og deres deltagelse i Napoleonskrigene. De skulle gå så grueligt meget igennem, før det lykkedes Rasmus Owstrup og hans elskede hæjst at vende tilbage til Danmark. Her byggede Rasmus sig et lille hus og stiftede familie. Her fik Messing Jens lov til at nyde sit otium, og Blichers fortælling afsluttes med hestens død, hvor hele familien står omkring ham til det sidste og han bliver behørigt begravet på gårdens område.

St. St. Blicher: E Bindstouw (1842), Det Kongelige Bibliotek. Oversat af Peter Skautrup (1942)

Højere rang - blødere seng
Det var ikke tilfældigt, hvor og hvordan regimentet og deres familier kom til at bo. Var man blot en menig soldat, måtte man nøjes med at blive indkvarteret hos byens fattige borgere i små og ofte faldefærdige huse i byens smalle gader. To menige soldater kunne således risikere at skulle dele én seng.

Reglerne for sovepladser var anderledes for officererne, der havde krav på én seng hver. Afhængig af rang fik de måske endda finere sengetøj og forhæng. De økonomisk bedre stillede officerer havde også råd til at bo i Søndergade, der var den fineste del af byen. Da regimentet købte Kasernegården i 1806, kom de menige dog også til at bo i Søndergade.

Indkvarteringsskat
Alle borgere i Horsens skulle betale en indkvarteringsskat, der skulle dække Kyresséregimentets mange omkostninger. De borgere, der husede soldater og officerer fik dog tilbagebetalt disse skattepenge. Derfor var det oftest de fattige borgere, der husede soldaterfamilier - op til flere ad gangen i ét hus.

De rigere borgere der kunne undvære tilbagebetalingen, kunne dermed betale sig fra at skulle huse soldaterne. De kunne endda tjene penge på at have magistraten boende. Magistraten var dem, der skulle sørge for, at soldaterne blev indkvarteret i Horsens.

Familie og ægteskab
Kun 1/3 af soldaterne måtte være gift. Dette var delvist af økonomiske årsager; hvis en soldat blev dræbt i kamp, var det nemlig dyrt for regimentet at skulle sørge for de efterladte. En anden grund var, at en soldat med større sandsynlighed ville kæmpe mere frygtløst, når han ikke havde kone og måske endda børn at tænke på.

Mange kom dog udenom ægteskabsreglen ved, at kvinden i forholdet blev gravid. Ugifte, gravide kvinder havde nemlig stort set ingen rettigheder dengang. De kunne endda blive straffet for at bære og føde et uægte barn! Der kunne derfor let argumenteres for indgåelse af ægteskab, selv hvis grænsen på 1/3 gifte soldater i regimentet var nået. Et smuthul mange benyttede sig af!