Mindesmærke over husmand Rasmus Jensen Vandman, Skørringe
Mindestenen for Rasmus Jensen Vandman
Mindestenen afsløres
Mindestenen for Rasmus Jensen Vandman, formentlig taget i 1960erne
Portræt af Rasmus Jensen Vandman, placeret i mindestenen
Rasmus Jensen Vandman. Diplom som æresborger
Intro
På Skørringevej, ved siden af Skørringe Købmandsgård, står et mindesmærke, rejst til minde om Rasmus Jensen Vandman, husmand i Skørringe Skov. Han var formand for De samvirkende danske Husmandsforeninger 1914 – 1931.
Rasmus Jensen Vandman blev født den 28. august 1853 i Landet sogn, i et af familiehusene tilhørende herregården Ålstrup. Hans forældre var Jens Jacobsen, kaldet Vandman og Elisabeth Mikkelsdatter.
Omkring 1858-59 flyttede familien til Skørringe og fik bolig i et af Grevskabet Christianssædes familiehuse. Til huset var der til hver familie 2 skæpper jord, som dyrkedes med kartofler og byg. Huset var dengang ret nyt, og grevskabet holdt det godt ved lige. Alligevel var det et trangt og fattigt hjem, Rasmus Jensen Vandman og hans tre brødre voksede op i.
Rasmus startede på Christianssæde med, hvad der regnedes for børnearbejde: han lugede stenbro i gården sammen med andre børn. Det foregik lige uden for hovedbygningen, hvorfra der hele tiden kunne holdes øje med dem.
Hans første egentlige arbejdsdag var, da forvalteren kom og spurgte hans far, om ikke Rasmus kunne komme op og køre harve. Faderen sagde ja med det samme, for det betød en hårdt tiltrængt ekstraindtægt. Rasmus var da 9 år.
Hidtil havde han gået i skole hver anden dag i Skørringe. Nu kom han kun i skole, når der ikke var andet at lave. Trods dette var han ved konfirmationen den næstøverste i klassen.
Da Rasmus var konfirmeret, ville familien have ham ud at tjene bønder. Han fik plads på en gård i Tofte. Her var han i 3½ år. Hans næste arbejdssted var en gård i Tirsted, hvor han tjente i 2½ år.
Rasmus Jensen Vandman ville have sit eget lille brug. Derfor tog han i 20-års alderen arbejde ved anlægget af Lollandsbanen, hvor han fik 2 kroner i løn om dagen. I 1874 tog han en lille afstikker til København. Dette var ikke noget for ham, så efter tre måneder rejste han hjem og fik arbejde på digerne ved Kramnitze. Derefter arbejdede Rasmus ved bygningen af Bandholm havn og igen ved Lollandsbanen. I 1876 blev han indkaldt som soldat på Trekroner. Her pådrog han sig en lungebetændelse, og hen på efteråret blev han hjemsendt.
I 1878 fik Rasmus ved hjælp af kammerjunker von Rosen, forpagter på Christianssæde, amtsunderstøttelse til et højskoleophold og tog fra november på Emdrupborg Højskole. Han lærte regning, tegning og opmåling, herunder nivellering, hvad han senere fik megen nytte af. Fra højskolen tog Rasmus til Køge-Præstø banen, hvor hans gamle formand fra digelaget var ansat.
Derfra tog Rasmus på høstarbejde på Dansted. Her traf han Karen Sofie Petersen, der var stuepige på gården og blev forlovet med hende. Hun var fra Skørringe Skov og født den 15. september 1858. Rasmus blev på Dansted til november og tog så igen på højskole, denne gang på Hindsholm.
Da Rasmus kom fra højskolen, blev han formand ved et mindre inddæmningsarbejde ved Tårs. Efter den tid fortsatte han som formand ved anlæg af jernbaner over hele landet.
Den 28. december 1881 blev Rasmus Jensen Vandman gift med Karen Sofie Petersen, mens han var hjemme på juleferie. Da Odense-Bogense banen, hvor han arbejdede sommeren efter, var færdig, rejste han hjem, og de købte en lille landejendom i Skørringe Skovhuse på 2½ tdr. land. Det var en mager og udpint jord, som kun få år før var udstykket fra en bondegård. Foruden det stråtækte hus var der kun et skur.
Det varede ikke længe, før Rasmus rejste over til anlægget af Horsens-Juelsminde banen. Da julen kom, rejste han hjem på ferie. Huset i Skørringe lejede han ud til et par unge folk, jorden til en gårdejer, og tog sin kone med til Jylland, hvor de kom til at bo i Nebsager.
I sommeren 1884 var Horsens-Juelsminde banen færdig, så Rasmus Jensen Vandman rejste hjem og overtog igen sin ejendom, hvor han tog fat for at få jorden rigtig i kultur, men 2½ tdr. land kunne ikke brødføde en familie. Rasmus tog arbejde som dræningsmester og entreprenør. Blandt andet overtog han 1½ mil af arbejdet på banen til Gedser. Endnu i 1890erne måtte han arbejde langt fra hjemmet.
Alligevel fik Rasmus og hans kone drevet deres husmandsbrug så mønsterværdigt, at det gang på gang blev præmieret. Huset blev der flere gange bygget til, når der blev råd til det, og der blev købt 2 tdr. land til.
Ved sit arbejde på Juelsminde-banen havde Rasmus Jensen Vandman set landmændene køre til Horsens med svin. Det vakte hans interesse for andelssagen. Da han kom hjem til Skørringe, begyndte han arbejdet for oprettelsen af en brugsforening.
Sammen med nogle andre fik han indkaldt til et møde, hvor man blev enige om at starte en brugsforening. Rasmus Jensen Vandman blev valgt til formand, og efter nogle startproblemer fik han sat gang i tingene.
De første år drev man brugsforeningen i lejede lokaler, men øget omsætning krævede mere plads. Derfor byggede man en helt ny brugs (det, der nu er Skørringe Købmandsgård).
De første 15 år var Rasmus både formand og forretningsfører, men som brugsforeningen voksede, blev det for meget, så Rasmus trak sig tilbage som formand, men fortsatte som regnskabsfører lige til 1925. Da havde han været det i 33 år.
Ungdomsforeningen, der var kendt for at holde store møder i Christianssæde skov, var Rasmus Jensen Vandman medlem af og i bestyrelsen. Ligeledes i Sygekassen og andelsmejeriet. I 1898 blev han valgt ind i sognerådet og sad der i 15 år. Yderligere var han medlem af menighedsrådet, af skolekommissionen, af vurderingsrådet til ejendomsskyld, bestyrelsen for hjælpekassen. Desuden deltog han i oprettelsen af det lokale elværk og var med i den første bestyrelse.
Husmandslovgivningen indledtes med loven af 24. marts 1899 om tilvejebringelse af jord til landarbejdere. Denne lov gav anledning til, at Rasmus Jensen Vandman fik sit første offentlige hverv vedrørende husmandssagen. Den forudsatte, at der i hvert amt nedsattes en kommission til at føre kontrol med oprettelse af husmandsbrug. Til kommissionen for Maribo amt valgte regeringen grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggård, til formand, Amtsrådet valgte Rasmus Jensen Vandman og proprietær Ole Rasmussen, Gåbense Færgegård.
Rasmus Jensen Vandman så fra begyndelsen, at husmandssagen ikke blot havde lokale, men også landsomfattende opgaver. I 1901 deltog han i et møde, hvor det var lykkedes at samle husmænd fra hele landet. De dannede en landssammenslutning under navnet Dansk Husmandsforening.
Da Vandman kom hjem til Skørringe, sammenkaldte han til møde for at danne en lokal husmandsforening. Det lykkedes også. Selvom der kun var 8 medlemmer med Vandman som formand, steg medlemstallet jævnt uge for uge.
Imidlertid gik Dansk Husmandsforening i opløsning. Lederne var ikke skolede til at få samarbejdet til at glide. Jyder og sjællændere stiftede hver deres samvirksomhed. På et møde i Køge den 9. november 1902 stiftedes De samvirkende sjællandske Husmandsforeninger. De lollandske foreninger fulgte med over i denne forening, og Rasmus Jensen Vandman blev næstformand.
Alt dette placerede Rasmus Jensen Vandman i Venstrereformpartiets venstrefløj, hvorved han kom i forbindelse med de kredse, der i århundredets første år lagde grunden til dannelsen af Det radikale Venstre. Rasmus deltog selv i mødet den 20. februar 1905 hos Wivel i København, hvor dannelsen af partiet blev vedtaget. Han deltog også i det efterfølgende landsmøde i Odense, hvor dannelsen af partiet blev bekræftet.
I 1906 oprettedes De lolland-falsterske Husmandsforeninger med samme program som den sjællandske samvirksomhed. Rasmus Jensen Vandman blev formand.
Herefter fulgte forskellige bestyrelsesposter. Han blev medlem af Maribo amtsråd valgt af Det radikale Venstre, og af statens jordlovsudvalg.
Men sit livs hovedhverv fik han i 1914. Da blev han formand for De samvirkende danske Husmandsforeninger. Det blev en lang formandsperiode, som stillede meget store krav til ham.
I 1931 trak han sig tilbage som landsformand, og i 1933 som amtsformand for Lolland-Falster. Han var da næsten 80 år gammel. Både den danske og den lolland-falsterske samvirksomhed gjorde ham efter hans afgang til æresmedlem. Han fortsatte derfor med at deltage i bestyrelsesmøderne.
Rasmus Jensen Vandman gjorde på sin stille og rolige måde et stort arbejde i sit sogn og på sin egn. Men da hans virkefelt voksede ud over stiftet og landet, måtte han skille sig af med mange af sine lokale hverv.
Tirsted-Skørringe-Vejleby kommune udnævnte Rasmus Jensen Vandman til æresborger med skattefrihed for resten af hans levetid. Han døde den 6. februar 1944 efter nogen tids svagelighed. Han var da fyldt 90 år.
De samvirkende danske Husmandsforeninger satte i 1946 mindesmærket for ham.