Mindesmærke for Severin Jørgensen
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/95399)
Severin Jørgensen hørte til blandt de største fortalere for brugsforeningernes udbredelse i landet. Derfor rejste de danske brugsforeninger et minde over ham efter hans død i 1926.
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/95396)
FDB´s Forretningsråd holder møde omkring år 1900. Fra venstre Chr. Pedersen, H. K. Nielsen, Severin Jørgensen, M. Christensen, N. E. Pors. Copyright Kolding Stadsarkiv
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/95395)
Stifter af FDB, Severin Jørgensen, født 31. marts 1842, død 10. januar 1926. Fra 1874 uddeler i Vester Nebel brugsforening og formand for FDB fra 1896 til 1914. Copyright Kolding Stadsarkiv.
Intro
Severin Jørgensen fungerede som Brugsuddeler i Vester Nebel Brugsforening i 1875-1911. Mest kendt er han nok som formand for FDB, en post han besad fra foreningens grundlæggelse i 1896 til 1914, hvor overgik som menigt medlem af bestyrelen.
Severin Jørgensen blev født i Rostrup Skole ved Hobro den 31. marts 1842 som søn af lærer P. M. Jørgensen. Han blev leder af en af landets første brugsforeninger I Ulslev på Falster og var fra 1875-1911 uddeler i Vester Nebel Brugsforening.
I 1887 tog han initiativ til oprettelse af en fælles indkøbsforening for alle brugsforeninger på Koldingegnen, der i 1888 blev udvidet til Fællesforeningen af Jyske Brugsforeninger i 1888. Den landsdækkende Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger blev dannet i 1896 med ham som formand frem til 1913.
Severin Jørgensen var også initiativtager til etableringen af FDBs Fabrikker i Kolding i 1896, der rummede et kafferisteri samt chokolade- og bolsjefabrik. Han var også med til at danne Dansk Ægeksport i i 1894 og Dansk Andels Cementfabrik i 1911. Han var medlem af det internationale andelsforbund i London (ICA), hvor han i 1921 blev udnævnt til æresmedlem.