Mindesmærke for N. F. S. Grundtvig
Mindesmærke for N.F.S. Grundtvig
Intro
Mindestenen for N. F. S. Grundtvig (1783-1872) er den første af flere mindesmærker, som blev rejst i årerne efter 1884 på Skamlingsbanken. Initiativet til mindestenen blev taget af nordiske højskolefolk.
Højskolefolk fra Norge og Sverige rejste i 1884 en mindesten for Grundtvig på Skamlingsbanken. Stenen skulle være et minde om Grundtvigs betydning for højskoletanken.
De fik tilladelse af Skamlingsbankeselskabet til at opføre mindestenen, men det var dog på betingelse af, at offentligheden ikke ville blive indbudt til indvielsen. På trods af dette forbehold mødte der dog ca. 1500 mennesker op i anledning af mindestenens afsløring. Mange af disse var højskolefolk.
''Grundtvig og grænsen''
''''
Ønsket om ikke at afholde en offentlig indvielse af mindestenen findes i de daværende forhold omkring den dansk-tyske grænse.
Med tabet af den Anden Slesvigske Krig i 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland. Det betød, at den dansk-tyske grænse kom til at ligge syd for Kolding.
Skamlingsbanken lå hermed på dansk jord, men mange dansksindede kom til at leve under tysk herredømme, fordi de boede syd for den nye grænse. På grund af dette kom Skamlingsbanken i årerne efter 1864 i høj grad til at være præget af tanken om de danskere, som befandt sig på den tyske side af grænsen.
Fra Skamlingsbankeselskabets side mente man derfor ikke, at der var meget at fejre på Skamlingsbanken, før Danmark igen var forenet. Derfor ønskede man, at afsløringen af Grundtvigs mindesten skulle ske i stilhed.
Den 4. juli 1884 begav adskillige mennesker sig mod Skamlingsbanken for at overvære afsløringen af mindesmærket for N. F. S. Grundtvig. Det var en varm og strålende solskinsdag, og mens nogle folk tog en rask vandretur op af bakken, så kom andre sejlende eller kørende for at overvære dagens begivenhed.
Man havde valgt at afsløre mindesmærket den 4. juli, da det var præcis 40 år siden, at Grundtvig havde talt ved Skamlingsbankefesten i 1844.
''Dagens talere viste tidens politik''
Der blev i dagens anledning afholdt en række taler, og de kom i høj grad til at bære præg af datidens politiske holdninger.
Det kom tydeligst til udtryk i talerne af S. P. Raben og C. Hostrup. Selvom de to talere begge tog udgangspunkt i det danske folk, så udtrykte de samtidig forskellige politiske opfattelser af det folkelige begreb.
Raben var formand for Skamlingsbankeselskabet og tilhænger af det politiske parti Højre. I sin tale udtrykte han blandt andet bekymring over, at man gjorde for lidt for at styrke det danske forsvar. Han var ligeledes utilfreds med, at samfundsopløsende partier havde fremgang i Rigsdagen, hvilket både kunne forstås som partierne Venstre og Socialdemokratiet.
Hostrup fortolkede derimod Grundtvig ud fra sit eget ønske om en højere grad af social lighed blandt danskerne.
Petersen, Jakob. '''Skamlingsbanken 1843-1943. '''H. Hagerup 1943.
Juhl, Helle'''. ”Nu faldt den!” '''Koldingbogen 2013.
Eliassen, P. og Harald Schrøder. '''Skamlingsbanken. Kort historisk Fremstilling (5. udgave). Efter Genforeningen. '''V. Schæffers Forlag 1939.
Program for 150-års jubilæumsfesten på Skamlingsbanken. Den 18. maj 1993.
Adriansen, Inge. '''Fester og mindesmærker på Skamlingsbanken efter 1864. '''Sønderjysk månedsskrift.''' '''Nummer 5. Maj, 1993.
Adriansen, Inge. Museumsinspektør, ph.d. ”Bilag 1: Skamlingsbanken – et historisk rids” [http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Naturprojekter/Skamlingsbanken/Skamlingsbanken_et_historisk_rids.pdf http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Naturprojekter/Skamlingsbanken/Skamlingsbanken_et_historisk_rids.pdf]
[http://www.skamlingsbanken.info/mindesmaerker/grundtvig-stenen/ http://www.skamlingsbanken.info/mindesmaerker/grundtvig-stenen/]
[http://www.skamlingsbanken.info/graenser/ http://www.skamlingsbanken.info/graenser/]