Mindepladsen/Bystævnet.

Intro

Pladsen rummer en mindeplads for begivenheder fra Danmarkshistorien, samt for nogle af de personer, der har præget denne. Ligeledes er der en samling stævnesten, der blev flyttet hertil i 1970. I daglig tale omtales pladsen ofte: Stævnepladsen.

Et bystævne var en forsamling af landsbyens gårdmænd, der på oldermandens signal samledes til stævne. På stævnet blev der taget beslutning om sager af fælles interesse, ligeledes blev tvister mellem landsbyens beboere afgjort. Ifølge traditionen samledes man på stævnepladsen, hvor hver gård og betydende personer havde en sten at sidde på. Samledes betød ikke, at hver mand skulle tage plads på en kold sten, man sad mere sandsynligt i en varm stue eller i kirkens våbenhus. De mange stensatte bystævner rundt i landet er rejst længe efter landsbyfælleskabet ophørte i slutningen af 1700-tallet. Det gælder også Højby, som formentlig har fået sit bystævne 1848 da flere af stenene dette år indgravret. Etableringen af et bystævne viser at Højby, også den gang, var et selvbevidst lokalsamfund, hvor man mindede den glorværdige fællesskabstid. Dette beskriver Erland Porsmose i sin bog ”Danske Landsbyer”, som er værd at læse. hvis man vil fordybe sig i historien om landsbyerne i tiden efter 1700-tallet. Frem til 1876 lå bystævnepladsen ved Banehøjvængets afgrening, men efter jernbanens anlæggelse blev den flyttet til en plads ved jernbaneoverskæringen, og der blev rejst et stakit. I 1999 var Bystævnet i en meget dårlig forfatning, stakittet lå på jorde, og flaget var itu. En kreds af kvinder fra forskellige gårde gik nu sammen for at sætte Bystævnet i stand. Disse kvinder blev starten på Foreningen Dannebrog (herom senere) I 1919 var der blevet etableret en minneplads midt i Højby, og det blev besluttet at flytte stævnestenene hertil. Dette skete i 1970.