Mindehøjen for de faldne danske soldater 1848-64
Gravmindehøj på Den Gamle Kirkegård
Mindehøjen på Den Gamle Kirkegård
Intro
Mindesmærke for de soldater som faldt under Treårskrigen og krigen i 1864. Mindehøjen blev indviet søndag den 25. juli 1875 på 25-årsdagen for slaget ved Isted. Højen er sidenhen blevet restaureret gennem et samarbejde mellem Kolding Kommune og Kolding Kirkegårde.
Treårskrigen brød ud i 1848 og sluttede i 1851. Dengang så det danske landkort noget anderledes ud, end det gør i dag. I 1848 var hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg en del af den danske helstat under Frederik VII. Kongerigets befolkning var derfor både dansk og tysk, og krigen var grundlæggende et resultat af konflikter, som opstod på baggrund af modstridende opfattelser hos dansksindede og tysksindede befolkningsgrupper.
''Krigens forløb''
I årerne som ledte op til Treårskrigen, udviklede der sig en stigende nationalisme i både den danske og den tyske befolkning. Denne udvikling resulterede i, at beboerne i kongeriget fik svært ved at acceptere en helstat, som indeholdt mere end én nationalitet. I løbet af 1840-erne begyndte nationalliberale grupper at forlange fri forfatning og national selvbestemmelse.
Stridighederne eskalerede den 24. marts 1848, hvor Prinsen af Nör valgte at indtage fæstningen Rendsborg. Fra dansk side opfattede man situationen som et oprør mod kongen og regeringen, mens man fra slesvig-holstensk side så handlingen som en nødvendig reaktion mod den førte danske politik.
Herefter fulgte tre år med en voldsom krig, som kostede mange menneskeliv for begge de stridende parter. Det største sammenstød mellem de to hære fandt sted den 25. juli 1850 i slaget ved Isted, som er blevet bedømt til at være det blodigste i Norden.
Krigen blev afsluttet med Danmark som militær sejrherre, men rent politisk havde man ikke opnået noget med krigshandlingerne. Hverken danskerne eller slesvig-holstenerne havde fået deres krav opfyldt, og Slesvig hørte fortsat under den danske konge. Faktisk blev krigen afsluttet med en politisk situation, som var nøjagtig den samme, som den havde været før kampenes begyndelse.
Krigen i 1864 resulterede i et ubehageligt nederlag for Danmark, og ved de afsluttende fredsforhandlinger måtte danskerne modvilligt give afkald på Slesvig, Holsten og Lauenburg til de preussisk-østrigske sejrherrer.
Krigen udsprang på den ene side af de problemer, som stadig prægede Sønderjylland og Slesvig efter Treårskrigen. På den anden side findes årsagen også i de daværende politiske beslutninger hos den danske og preussiske regering.
''Nederlaget i 1864''
Den 2. slesvigske krig blev indledt den 1. februar 1864, og kamphandlingerne stoppede ved en våbenhvile den 20. juli. Den danske hær var fra begyndelsen hårdt stillet i forhold til sin modstander. De preussiske og østrigske allierede rådede over en hær, som var både større og bedre uddannet end den danske.
Der var blevet sparet på hærens resurser i fredstiden, og danskerne var tynget af en stor mangel på officerer til at lede de forskellige regimenter. Til sammenligning var den preussisk-østrigske hær velforsynet med befalingsmænd i alle sine afdelinger, fordi de havde flere regimenter i reserve, som de kunne hente officerer fra. Den danske hær var til gengæld blevet stablet sammen af hver eneste soldat vi overhovedet kunne mønstre.
Et af de mest kendte slag i 1864 foregik den 18. april ved Dybbøl. Preusserne indledte her et stormløb mod den danske hær efter at have bombarderet skanserne voldsomt i 6 timer. De danske tropper var uden tvivl trætte og påvirkede af den heftige beskydning, men de ydede alligevel stor modstand over for de angribende – og veludhvilede – preussere. Slagets tabstal taler dog sit tydelige sprog om kampens udfald. Danskerne mistede næsten halvdelen af Dybbøls forsvarere, mens de preussiske tabstal kun lå på lidt over 3 procent.
Nielsen, Johs. '''Treårskrigen 1848-1851. '''Tøjhusmuseet 1993.
Nielsen, Johs. '''Den dansk-tyske krig 1864. '''Tøjhusmuseet 1991.
Skovgaard-Petersen, Vagn. '''Danmarks historie 5. Tiden 1814-1864. '''Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. 1985.
Jørgensen, Claus Møller. '''Det 19. århundredes nationalliberale historiesyn og Sønderjylland. '''19 myter i Sønderjyllands historie. Historisk Samfund for Sønderjylland 2002.
Østergaard, Bjørn. '''Bagladegeværerne i 1864. '''19 myter i Sønderjyllands historie. Historisk Samfund for Sønderjylland 2002.
Indbydelse til højtidelighed for afslutningen af arbejdet med at restaurere mindehøjen for de faldne i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864. Torsdag den 5. september 1991.
[https://www.arkiv.dk/vis/2205196 https://www.arkiv.dk/vis/2205196]
[https://www.arkiv.dk/vis/2218896 https://www.arkiv.dk/vis/2218896]