Metodistkirken i Esbjerg, Sankt Johannes Kirke


Metodistkirken i Esbjerg

Intro

Sankt Johannes Kirke, der er Esbjergs næstældste kirke, blev indviet i 1894. Kirken, der ligger mellem to bygninge, er bygget i røde mursten.

Metodistkirken Sankt Johannes Kirke i Esbjerg er Esbjergs næstældste kirke, kun overgået af Vor Frelser Kirke, der er fra 1887, i alder. Den er fra 1894 og således på samme alder son Esbjerg Kommune. Den afløste lokaler, der lå på hjørnet af Englandsgade og Danmarksgade.

Menighedens talte i 1894 omkring 150 medlemmer blandt Esbjergs 6400 indbyggere. Kirken blev bygget af tømmermester Børge Skafte på en af hans byggegrunde med en gavlfacade, der vender ud mod Norgesgade og som er uændret i dag. Kirkens indre er der imod blevet ændret flere gange i årenes løb.

Kirken får sit lys fra vinduer, der er placeret i kirkebygningens langsider. Alteret er en kristusfigur i gips, som er en kopi af Thorvaldsens kristusfigur. Prædikestolen, der er omkranset af et knæfald, befinder sig nedenunder. Døbefonden, der er i træ, står indenfor knæfaldet og kan flyttes efter behov. Kirken har som folkekirken barnedåb. Dåbsfadet er i messing.
Farvesætningen i kirken er udvalgt af keramikeren Nestor Guerrero fra Uruguay. Kirken blev malet efter hans anvisninger i forbindelsen med 100 års jubilæet i 1994 med farverne dueblå og violet med enkelte kontrastfarver som fersken og laksefarvet.

Bag kirkerummet er der et mødelokale med køkken og bag selve kirkebygningen er en bygning, der huser menighedens spejder- og ungdomsarbejde

Kirkeliv
Metodistkirken i Esbjerg har 32 medlemmer og der ud over en stor kontaktkreds. Der er to månedlige gudstjenester, en formiddagsgudstjeneste og en aftengudstjeneste. Der er ofte spisning til aftengudstjeneste. Kirkens menighed består primært af ældremennesker, men der er en voksende gruppe af unge og familier, der er kommet til via spejderarbejdet, som foregår ud fra kirken. Kirken har foredrag med spisning, studiegruppe, ungdomsgruppe og har forsøgt sig med

Kilder: Jyske Vestkysten 26.7.1993, 9.11.1994 samt Metodistkirkens arkivalier.Duncan Thompson, præst i Metodistkirken