Merkurvej
Planeten Merkur
Intro
Navngivet den 10. juni 1963 efter Merkur, der er den inderste planet i vores solsystem. Vejen blev navngivet sammen med elleve andre veje i Stjernekvarteret.
''Diskussion i byrådet: ''
Byrådet diskuterede i forbindelse med navngivningen af vejene, hvorvidt disse skulle opkaldes efter folk "med tilknytning til Aalborg, som under besættelsen blev henrettet af tyskerne eller som faldt i kamp mod besættelsesmagten".
Man valgte dog at fastholde gade- og vejvæsenets indstilling: At gadenavnene skulle opkaldes efter planeter. På den måde undgik man at skulle fravælge personnavne, idet der skulle tages hensyn til, at gadenavnet ikke måtte forveksles med allerede eksisterende gadenavne. Den 05.10.1964 blev gaden forkortet, da Merkurvejs knæk blev en selvstændig sidegade med navnet Saturnvej.
Aalborg byrådsforhandlinger
8-1-46-63
Den Store Danske Encyklopædi