Meldahls rådhus
Intro
Meldahls rådhus var det fjerde i rækken af bygninger, der har tjent som rådhus i Fredericia. Det fungerede som sådan fra 1860 og cirka 100 år frem.
Fredericias første rådhus lå i krydset ved Oldenborggade og Kongensgade. Bygningen blev dog ødelagt under svenskernes storm på byen i 1657.
Det næste rådhus, byens andet, blev opført i 1684 i Prinsessegade lige over for biblioteket. Det var et toetagers bindingsværkshus, men blev hurtigt forfaldent og utilstrækkeligt.
Det blev derfor erstattet af Hans de Hoffmans rådhus i 1762. Det blev byens tredje rådhus, og det lå i Vendersgade, helt ud til vejen.
Hans de Hoffmans rådhus blev erstattet af et nyt i 1860. Det ny rådhus lå samme sted i Vendersgade, men lidt tilbagetrukket fra vejen. Det ny rådhus var det fjerde i rækken og blev tegnet af den københavnske arkitekt Ferdinand Meldahl. Senere kom rådhuset også til at tjene som ting- og arresthus.
Cirka 100 år senere, i 1964-65, blev Fredericias nuværende rådhus i Gothersgade bygget af de københavnske arkitekter Jørn Nielsen og Halldor Gunnløgsson.
Fredericia fik sin første borgerrepræsentation i 1838, og den bestod af 12 medlemmer. Blandt medlemmerne var både købmænd, håndværkere, avlsbrugere og embedsmænd. Også alle Fredericias trosretninger – protestanterne, katolikkerne, de reformerte og jøderne – var repræsenterede.
Stemmeretten var dog begrænset. Kun mænd, der havde løst borgerskab i byen, som havde fast ejendom for mindst 1000 rigsdaler eller et vist skattetræk kunne stemme. Fordi man skulle være 25 for at løse borgerskab, var det det tidligste tidspunkt, man kunne stemme.
Men del var også udelukket fra at stemme. Kvinder kunne ikke stemme, og det kunne mænd heller ikke, hvis de var på fattigforsørgelse, var gået fallit eller var tiltalt eller dømt for en forbrydelse. I 1845 var der registreret 404 vælgere i Fredericia – hvilket svarede til 8,75 % af befolkningstallet det år.
I 1860 kom en ny kommunalvalglov. Den udvidede det kommunale vælgerkorps, men indførte to klasser af vælgere. Borgerrepræsentationen kom til at bestå af et ulige antal medlemmer; 13 i Fredericia.
Den ”større halvdel” på 7 blev valgt af alle personer med stemmeret til Folketinget, mens den ”lille halvdel” på 6 blev valgt af den femtedel af folketingsvælgerne, som havde betalt mest i skat.