Mejlgård


Mejlgård 1. Mejlgård


Mejlgård 2. Mejlgård


Mejlgård fund fra køkkenmødding. Muslingeskaller fra køkkenmødding

Intro

Mejlgård-køkkenmøddingen ligger nær nordkysten af Djursland. Arkæologen Worsaae undersøgte området i 1850-51. Undersøgelsen førte ham til den vigtige konklusion, at der var tale om en særlig type kystbopladser. Der blev foretaget udgravninger i 1880, 1888 og i 1960-70'erne...

Mejlgård-køkkenmøddingen ligger nær nordkysten af Djursland. Arkæologen Worsaae undersøgte området i 1850-51. Undersøgelsen førte ham til den vigtige konklusion, at der var tale om en særlig type kystbopladser. Der blev foretaget udgravninger i 1880, 1888 og i 1960-70'erne. Køkkenmøddingen hører til blandt Danmarks største. Den er cirka 125 meter lang, 20-30 meter bred og indtil 1,2 meter tyk. Den er domineret af østersskaller og er hovedsagelig fra slutningen af ældre stenalder (Ertebøllekultur). I et tyndt, dækkende lag er der også oldsager fra den tidligste del af yngre stenalder (tragtbægerkultur). ''En affaldsdynge med vidtrækkende betydning'' I midten af 1800-tallet diskuterede man, om de lag med skaller af marine bløddyr, oldsager og måltidsrester, der lå ved kysterne, var naturlige, geologiske aflejringer eller menneskers værk. I forsøget på at opklare det spørgsmål blev der nedsat en tværvidenskabelig komité, Den 1. Køkkenmøddingkommission. I kommissionen sad både arkæologer og naturvidenskabsfolk. Det var dengang et unikt forskningsinitiativ, ikke kun i dansk, men også i international arkæologi. Og det var starten på en målrettet og frugtbar dansk forskningstradition. Nye Mejlgård-undersøgelser har vist, at stedet blev benyttet i Ertebølletid (4600 – 4000 f. Kr.) og mere kortvarigt i begyndelsen af yngre stenalder cirka 3900 - 3700 f. Kr. (tragtbægerkultur).