Masken - skulptur i Tarm

Intro
Tvillingemaske til tilsvarende maske i Skjern.
Udført af kunstneren Jens Galschiøt.
''Jens Galschiøt'' (født 4. juni 1954 i Frederikssund) er uddannet som plade- og konstruktionssmed på Odense Staalskibsværft i 1973. Selvlært sølvsmed og skulptør med eget værksted i Odense siden 1985.[1].Galschiøts atelier indeholder, bronzestøberi, udstillingshal, værksted og en skulpturpark.
Jens Galschiøt er en meget sammensat kunstner, som bevæger sig i krydsfeltet mellem installationskunst og Street Art med klare referencer til "social sculpture" (Joseph Beuys), Symbolisme og Art Nouveau. Jens Galschiøt arbejder primært med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer i større byer verden over. Skulpturerne er for det meste skabt i bronze for egne midler.
Jens Galschøit og AIDOH blev verdenskendt for aktioner ved større begivenheder. I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009, har Galschiøt opsat en skulptur, '''Survival of the Fattest''', ved siden af Den Lille Havfrue.[2]
Galschiøt har lavet skulpturinstallationer mange steder. Bl.a. opstilling af 22 tonstunge” Min Indre Svinehund” (1993) og skulpturer i Europa (ulovlig street art). Skamstøtten i Hongkong, Mexico og Brasilien. Hungermarchen(2002), I Guds Navn (2006), The Color Orange (2008). Fundamentalism 2011/12.
Navnet Galschiøt stammer formentlig fra jysk uradel Galskyt (1325-1601). Der er stort sammenfald imellem deres våbenskjold, som i øvrigt kan ses på Jens Galschiøts værksted.
Masken i Tarm blev taget ned fra sin palds på en gavl på hjørnet af Storegade og Apoteker Rasmussens plads, da der opstod en strid med ejeren af bygningen hvorpå masken var ophængt.
Der arbejdes i 2025 på at man kan finde en ny central placering af Masken på Storegade i Tarm.
[https://dbrs.dk/tarm/efter-striden-nu-er-kunstvaerk-vendt-tilbage-men-hvordan-det-skete-er-en-hemmelighed Link til artikel i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.]