Marsken og geesten
Marsken afgræsses ofte af får, som her på Hviding Nakke. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune
Intro
Marsken ved Vadehavet, som er skabt af havets aflejringer, er et godt og næringsrigt levested for mange dyr og planter. Inde bag marsken findes det tørre land – geesten – hvor der ligger mange små og store landsbyer.
Det enestående Vadehav
Vadehavet strækker sig fra Blåvandshuk til det nordvestlige Holland. Navnet skyldes, at det er muligt at gå på havbundens blottede vadeflader, når det er lavvande. Vadehavet er enestående, blandt andet fordi landskabet er så ungt. Marsken blev dannet for omkring 2600 år siden, og vind- og strømforhold forandrer fortsat landskaberne i dette tidevandsområde.
Menneskene ved Vadehavet har altid forsøgt at tilpasse sig Vadehavets levevilkår, for den frugtbare marsk giver god næring til husdyr og afgrøder. Før havdigernes opførelse var vejr og vind en større trussel end i dag, og stormfloder har igennem tiden ryddet hele bebyggelser. Livet ved Vadehavet har været på godt og ondt for både dyr og mennesker.
Marsken
Der findes to typer marsk. Den inddigede marsk findes bag havdigerne fra Roborghus ved Tjæreborg til Vesterende-Ballum i Sønderjylland, samt i Tøndermarsken og på øerne Mandø og Rømø. Den saltvandspåvirkede marsk (eller strandengen) findes foran havdigerne og i større udstrækning på steder uden diger som f.eks. på Skallingen, i Ho Bugt samt på nord- og østsiden af Fanø og Rømø.
Den naturlige marsk opstår ved, at særligt salttålende planter tilbageholder finkornet materiale, der aflejres oven på de sandede vader. Herved opstår plantedækkede marskflader.
Den menneskeskabte marsk er derimod dannet ved etablering af slikgårde og/eller grøfter på vadeflader langs med land. Slikgårdene opføres som et system af firkantede bassiner omgivet af faskiner (lave hegn). Slikgårdene har en mindre åbning mod havet og sikrer – sammen med et tæt system af små grøfter i vaden (grøble-render) – en forøget aflejring af fine materialer (slik) under højvande. Herved dannes hurtigere land, og til sidst er vadefladerne i slikgårdene så høje, at strandengens planter kan indvandre, og vade bliver til marsk.
Både den naturligt dannede og den menneskeskabte marsk foran havdigerne er fortsat meget vigtige græsningsområder for får og kvæg.
Geesten
Geesten er det højere land, der hæver sig bag det lavtliggende Vadehavslandskab. De fleste bosættelser findes på geesten, som består af smeltevandsaflejringer (hedeslette) og bakkeøer. I den inddigede marsk findes enkelte bebyggelser, som regel enkelte gårde, men tidligere fandtes her også små landsbyer.
Geestranden er grænsen mellem marsk og geest. Her ligger gårde og landsbyer som en perlerække ned mod marskens rigdomme.