Markeder i Ribe
Studedrift på vej til markedet i Ribe. Braunius' prospekt fra 1598. Braunius
Intro
Købstæderne var tidligere store markedscentrummer. Markederne varede ofte i tre dage, som f.eks. Vor Frue Marked i Ribe, der begyndte 8. september. Her blev handlet stude, heste, uld, jydepotter, mad, kniplinger og meget andet.
Marked - økonomi og socialisering
I de skriftlige kilder kan vi se, at der var markeder ved byerne allerede i 1100-tallet, og på landet omtrent 100 år senere. Der blev skelnet mellem to typer marked: Torvehandelen, som kunne foregå når som helst, og årsmarkederne, som fx markedet i Skåne, der var afhængig af det årlige sildefiskeri.
Vi har stadig begge typer marked i Danmark. ”Torvedag” er et fast begreb i mange byer, og årsmarkeder som Ho Fåremarked, Vorbasse Marked og Døllefjelde-Musse Marked er tilbagevendende begivenheder, hvor folk strømmer til markedspladsen og falbyder kvæg, får, heste og kræmmervarer. I dag som tidligere er årsmarkederne store begivenheder, som folk rejser til fra nær og fjern.
Hvor det i dag på de store markeder primært drejer sig om forlystelse og underholdning, var det tidligere her, de helt store handler blev gjort. Markederne fungerede både som økonomiske og sociale knudepunkter, og selvom de i deres natur havde et nomadisk element, kunne markederne så de første frø til permanent bosættelse. Dette er tilfældet for Ribe, som er opstået ved en handelsplads.
Hestemarked, krammarked og kreaturmarked
Fra 1200-tallet blev markederne opdelt efter hvilke varer, der blev handlet. Der var et hestemarked, et kreaturmarked eller kvægmarked samt et krammarked (i dag kræmmermarked). På krammarkedet handlede man med klæde (silke, uld, lærred), krydderier, jydepotter og andre brugsgenstande.
Købstæderne afholdt altid det årlige marked på en bestemt dag. Markedsdagene stod opført i almanakken (kalender) fra Københavns Universitet. Markederne varede som regel 1-3 dage, og de blev afholdt på byens torv. I nogle byer blev kreatur- eller hestemarkedet dog afholdt uden for byen på en nærliggende mark. I Ribe blev markedet afholdt fra 8. september.
I 1640 var der ifølge almanakken ca. 140 årlige markeder på 75 markedspladser. Omkring 1900 var der ca. 1000 årlige markeder på 187 markedspladser. Tallet er væsentligt lavere i dag, da markederne ikke længere er den eneste mulighed for at høre nyt eller købe eksotiske varer udefra.
Lovgivningen
På markederne var handelen fri. De handlende var ikke underlagt samme regler som ved den daglige handel i købstæderne, hvor håndværkslaugene bestemte, hvor mange og hvem der måtte ernære sig inden for de enkelte fag. I 1521 blev det forbudt at afholde markeder i købstæderne, netop fordi de konkurrerede med de etablerede håndværkere. I længden var det ikke muligt at stoppe markederne på landet (ved præstegårde og herregårde og i landsbyer), og i løbet af 1500-tallet opstod endnu flere markeder.
Der blev skelnet mellem købstadsmarked og landmarked. Købstæderne havde ret til at afholde 1-2 markeder. Landmarkederne kunne afholdes i landsbygaden eller på heden.
De handlendes stader blev i købstæderne lejet hos kæmneren (bestyreren af byens pengekasse). I købstæderne blev der i 1775 indført et markedspas – et kontrolsystem, hvor den handlende skulle opgive navn, erhverv, varer og eventuel rejserute.
Tilsynet med markederne hørte indtil 1848 under Danske Kancelli (datidens Indenrigsministerium). Derefter hørte markederne indtil 1914 under Indenrigsministeriet, indtil 1927 under Handelsministeriet og indtil 2004 under Landbrugsministeriet. Nu hører markederne under Fødevareministeriet.