Marinestationen i Sønderborg
Sønderborg Kaserne - tidligere marinestationen i Sønderborg.
Den tyske marinestation i Sønderborg ca. 1910. Krigsskibet er "Prinz Heinrich", opkaldt efter kejser Wilhelms bror, der var storadmiral.
Intro
Marinestationen i Sønderborg - i dag Sønderborg Kaserne - blev tegnet arkitekt Eugen Fink i 1906. Fink var en ung fortaler for jugendstil og byplanlægning. Med marinestationen i Sønderborg blev rollen som havneby afgørende for byens skæbne.
I 1903 valgte den tyske marine Sønderborg til placeringen af marinestationen. Hidtil havde Østersøflåden ligget i Kiel, men tyskerne ønskede at flytte den til nye marinestationer i Sønderborg og Flensborg. Dels skulle det give bedre havneforhold og dels skulle det få marinens folk væk fra fristelserne i Kiels havnekvarter.
Valget faldt på Sønderborg, fordi byen havde lovet en række tiltag, der kunne gøre den til en stor erhvervsby. Byen ville give eneret til skibsliggepladser i et stykke af Alssund, udvide pontonbroens gennemsejling, udvide vandværket, bygge boliger samt udbygge realskolen til Oberrealschule, altså gymnasium.
Marinestationen blev placeret ved havnen, så der var tæt til egen havneplads. Samtidig blev den bygget højt på en skrænt over byen. Det svarede til idéen om en monumental ”bykrone”, som også blev gennemført i andre tyske byer. Marinestationen byggedes med den tyske ordensridderborg, Marienburg i Østpreussen, som forbillede. Detaljerne, fx mønstermurværket og vindfløjene, er dermed typiske for jugendstilen.
Efter genforeningen i 1920 blev marinestationen til dansk kaserne og uddanner i dag officerer.
Med marinestationen intet mindre end fordoblede Sønderborg sit indbyggertal. I årene 1905-1920 var Sønderborg helt og holdent marinestationens by. Nye gader og huse skød op overalt.
Allerede inden marinestationens opførelse, i 1904, begyndte man at arbejde med en byplan, udformet af arkitekt Carl Peter August Schlichting. Byplanen omfattede udbygning af Kastanieallé, Helgolandsgade, Voldgade, Kongevej og Hertug Hans vej. Den var præget af slyngede gadeforløb, små pladser og stilkveje. Schlichting var nemlig tilhænger af det nye ideal om den maleriske by og de engelske havebyer.
Marinens folk fik bygget tre kvarterer: Villaerne ved Engelshøjgade til marinens ledere, en haveby i engelsk stil på Jomfrustien til dæksofficererne og en lejekaserne i Helgolandsgade til underofficererne. I 1908-09 fulgte et marinesygehus og i 1911-1912 et gymnasium til officersbørnene på Kongevej 37.
Nybyggeriet omfattede også et kejserligt bordel på Lyshøj, så mandskabet kunne få stillet sine behov. Bordellet fungerede frem til 1918, hvor der udbrød revolution i Tyskland og arbejder- og soldaterrådet i Sønderborg sendte matroserne hjem. Siden er bordellet revet ned.
Det blev i høj grad Eugen Fink, der kom til at præge bybilledet ved havnen i Sønderborg. Han tegnede i starten af 1900-tallet nemlig både marinestationen, officersboligerne bagved og det store pakhus foran.
Eugen Fink var en af de unge arkitekter, der kom til at stå i spidsen for opgøret mod datidens manglende byplanlægning. I 1902 fik han afgang fra arkitektskolen i Stuttgart og blev derefter ansat som marinearkitekt i Kiel. I 1906 tegnede han marinestationen i Sønderborg i en pompøs nationalromantisk stil.
Da Sønderborgs marinestation i 1908 ville bygge boliger for dæks- og underofficerer, blev Fink også ansat til at tegne disse. De kom til at ligge på den bagvedliggende Jomfrusti og den nye bebyggelse blev udformet som en lille engelsk haveby langs et snoet vejforløb. Husene var påvirket både af engelsk byggestil og af ønsket om at nærme sig en regional ”hjemlig” tone, hvor villaernes gavle bevidst afspejlede gavlene i det gamle Havbogade neden for bakken.
I 1909, da kornfirmaet Boysen & Knutzen fik byggetilladelse til et pakhus i Havbogade, viste de første tegninger et stort firkantet pakhus. Det fik Fink ændret, fordi han netop ønskede at tage hensyn til ”det fremragende maleriske bybillede” ved Alssund. Pakhuset blev derfor også tegnet af Fink og opført som et stort gavlhus, der passede i stil med kasernen og officersboligerne. Det var et tidligt eksempel på hensynsfuld byplanlægning.