Mariesminde
Fundet 1862: Bronzekar og guldskåle. Foto: Kit Weiss, Nationalmuseet.
Fund 2000: Vulstring.
Kopi af Mariesmindesmykket fra 2006 med granat i midten.
Fund 2006: sølvsmykke, det såkaldte Mariesmindesmykke.
Intro
Navnet 'Mariesminde' får samtlige landets arkæologer til at spidse ører, fordi der er gjort masser af spændende fund på denne gårds jord...
I 1862 var husmand Rasmus Pedersen ude at skære tørv, og da fandt han et stort bronzekar, men ikke nok med det, for inden i karret lå der 11 guldskåle. Fundet er fra yngre bronzealder, og karret er af sydøsteuropæisk (måske vestungarsk) oprindelse, mens skålene er fra Centraleuropa.
Tolkning
Karrene har nok været i religiøse ceremonier; man kan forestille sig, at der har været en slags ølagtig frugtvin i bronzekarret (sådan en drik var almindelig i bronzealderen), og at man har brugt guldskålene som kombinerede øser og drikkekar – de var nemlig forsynet med håndtag med hestehoved for enden. Disse håndtag var lokalt forarbejdede – dvs. nordiske. I bronzealderen havde man jo ikke det sociale sikkerhedsnet, som vi har i vore dage, så man måtte sørge for at komme til at stå sig godt med dem, der bestemte over frugtbarhed, overflod, liv og død – guderne. Engang havde man åbenbart meget at takke for eller meget at bede om, for man ofrede karrene i søen tæt ved, hvor man boede.
I år 2000 blev der foretaget en arkæologisk udgravning, fordi Mariesmindeområdet skulle byggemodnes, og heldet tilsmilede atter nutidsmenneskene, denne gang i form af et gravehold fra Kertemindeegnens Museer (i dag: Østfyns Museer). Det begyndte i og for sig ganske beskedent med et ”stolpehul”, der var mørkere end de andre kulturlevn på gravningen. Da det blev gået over med metaldetektor, viste det sig, at det indeholdt store mængder bronze. Derfor blev fundet ikke gravet ud, men pakket ind i gipsgaze og bragt til konserveringsafdelingen, hvor det blev gravet ud.
Tolkning
Bronzerne viste sig at være en enestående samling genstand: en vulstring – en slags stor arm – eller benring med et unikt mønster, hvis anvendelse er så upraktisk, at den må have haft en symbolsk betydning: rigdom, religiøs... – smykkenåle af forskellig art, hals- og armringe og en lille økse samt nogle metalbarrer, hvis metallurgiske sammensætning ikke er helt klar. Dette fund har en helt anden karakter end det forgående, og det tolkes da også ganske anderledes, nemlig som en metalhåndværkers lager af færdige genstande og råmetal. Det er gravet ned i jorden af sikkerhedshensyn, og da der ikke var spor efter bebyggelse i metalfundets umiddelbare nærhed, må vi gå ud fra, at bronzesmeden nok har udvalgt sig et godt og sikkert sted lidt væk fra bopladsen. Hvorfor har han så ikke gravet metallet op igen? Er han kommet ulykkeligt af dage eller har han gået bandende og sværgende rundt og mumlet, at det må da være et eller andet sted lige her i nærheden…?
I 2006 fandt amatørarkæolog Svend Amlund et smykke i forbindelse med den seneste udgravning i Mariesmindeområdet. Fundet, et smykke, er dateret til sidste halvdel af 900-tallet og dermed vikingetid. Smykket er i sølv og har været prydet med en ædelsten. Der er tale om et hængesmykke med volutmotiv.
Bronze- og jernalderens samt vikingetidens mennesker boede et eller andet sted lige i nærheden. Der er fundet flere steder med aktivitetsspor fra sen bronzealder, tidlig jernalder og vikingetid, men desværre ikke deciderede husrester. Jagten fortsætter.
Aktivitet, ja, men bopladser?
Der har været mennesker ved Mariesminde allerede før bronzealderen. Vi ved ikke, hvor de boede, men vi ved, hvor de ofrede. I Mariesminde Mose er der nemlig fundet en stenøkse, som var anbragt lige ovenpå søbunden. Der var tale om en øksetype, som ofte blev udset som offergave, og denne her var ikke engang helt færdig. Den er ikke lavet på stedet, for der var ikke flintaffald i nærheden, og da den ikke er færdig, kan der altså ikke være tale om en økse, som man har mistet under arbejdet. Der er altså gode grunde til at betragte den som en offergave.