Mariebjerg Kirkegårds Krematorium


Mariebjerg Kirkegårds Krematorium. Kapelkrematoriet blev indviet i 1937

Intro

Ved Mariebjerg Kirkegård i Lyngby nord for København ligger Fritz Schlegels kapelkrematorium. Det blev indviet i 1937. Krematoriet er et eksempel på modernistisk arkitektur, her med døden i centrum. Bygningen har let forskudte kubiske bygningselementer og en blotlagt konstruktion af jernbeton...

Ved Mariebjerg Kirkegård i Lyngby nord for København ligger Fritz Schlegels kapelkrematorium. Det blev indviet i 1937. Krematoriet er et eksempel på modernistisk arkitektur, her med døden i centrum. Bygningen har let forskudte kubiske bygningselementer og en blotlagt konstruktion af jernbeton. Facaden prydes af ligebenede korsudskæringer, der skaber et smukt lysindfald i kapelrummet. Krematoriet betjener blandt andet den 25 hektar store Mariebjerg Kirkegård, som landskabsarkitekt Gudmund Nyeland Brandt anlagde i årene 1925-1936. Kirkegården er stramt opbygget over kvadrater og rektangler, men de mange mindre gravrum har et individuelt udtryk. Her er små indslag af natur lige fra skov til grøftekant. ''Ligbrænding vinder frem '' I 1881 blev Foreningen for Ligbrænding stiftet af en række fremtrædende og reformsindede mænd. Byerne fik stadig flere indbyggere. Det overbefolkede efterhånden også kirkegårdene. Stifterne frygtede også smittefare fra ligene ved epidemier. Men ligbrænding blev dengang set som en ukristen praksis. Det første private krematorium blev opført på Frederiksberg i 1886, men først i 1893 blev tilladt af kremere. Teknikkens landvindinger og behovet for at spare plads ved begravelser gjorde ligbrændingssagen til et moderne projekt for hygiejne og rationalisering. Der gik lang tid før ligbrænding blev almindeligt. I 1937 blev kun 9,6 procent af afdøde danskere kremeret. I dag bliver de fleste kremeret.