Maribovej i Nakskov

Landarbejderhuse. De fem husmandsteder på række langs Maribovej

Intro

I landboreformernes tid i slutningen af 1700-tallet blev husmænd og landarbejdere holdt væk fra de gode og dyrkbare jorder rundt omkring i landet. Både godsejere og bønder nød godt af de jordløse landarbejderes arbejdskraft. Men i slutningen af 1800-tallet begyndte landarbejderne at stille krav om bedre vilkår. Da en ny lov trådte i kraft i 1899, blev det muligt for landarbejderne at købe jordlodder. Med lensafløsningsloven i 1919 blev det gamle skel mellem jordejere og jordløse endelig nedbrudt. Landarbejderne kunne få statslån til at købe jord fra blandt andre godsejere, så de kunne supplere deres indtægt med egen avl. ''Landarbejdere køber godsets jord'' Lollands fede jord har været et rigt levebrød for mange godser. Godset Sæbyholm havde i århundreder nydt godt af fæstebønderne og ikke mindst landarbejderes indsats. Da loven om landarbejderes ret til jordlodder blev indført i 1899, begyndte skellet mellem herremænd og landarbejdere at smuldre. I årene efter blev det muligt for landarbejderne at få statslån til at købe deres egen jord. Staten bestemte, at Sæbyholm Gods skulle udstykke ikke mindre end 42 husmandsbrug. Fem velbevarede landarbejderboliger ligger stadig som perler på en snor på Maribovej nordøst for godset. Alle er bygget i 1907, og husene vidner om de voldsomme forandringer, der skete i det danske landskab i de år.