Maribo gamle Hospital, Brødregade 18, Maribo


Sydfacaden. B1171


Brødregade - set fra syd. B2156


Syd- og vestfacaden. B4942


Syd- og vestfacaden. B4943


Saneringen påbegyndt. B6020


Saneringen stort set afsluttet. B6021


Indskriften over hovedindgangen.


Syd- og vestfacaden.


Vestfacaden med sidehuset.

Intro

Byens første officielle sygehus, beliggende i den sydlige udkant af det historiske Bagtorvskvarter, tæt på stedet, hvor den gamle latinskole en gang lå.

Ejendommen blev opført i 1846 som sygehus for Maribo amt og by med J. C. Mertens som bygmester. Bygningen var opdelt i otte værelser, hvoraf de seks var sygestuer, og de to resterende plus et køkken fungerede som bolig for økonomen (bestyreren). Bindingsværksbaghuset mod nord var indrettet til ligstue, brændehus og lokum.
I 1881 fremgik det af brandforsikringen, at der var indrettet badstue og desinfektionslokale. Sygehuset fungerede i disse bygninger op til 1895, da det nye sygehus ved søen på Søndre Boulevard blev bygget. Bygningen har siden været indrettet til beboelse.


Grundmuret hus med gavlen mod gaden. Pudset og kalket lysegult over en kløvet granitsokkel. Indgangen i østgavlen er fremhævet ved en let fremspringende indfatning kronet af en trekantgavl med en hvidmalet murblænding. Halvvalmet heltag med røde vingetegl og skorsten i tagryggen. Mod syd to murede, teglhængte kviste med zinkflunker og torammede, hvidmalede vinduer med otte ruder i hver ramme. Langs Brødregade mod nord et grundmuret sidehus, ligeledes pudset og kalket lysegult på kløvet granitsokkel. Mod nord et bindingsværksbaghus med gavlen mod gaden bestående af seks fag af forskellig størrelse, heltag belagt med røde vingetegl.