Mariager Kloster

Mariager Kloster. Oprettet i 1446
Intro
Mariager Kloster var i middelalderen beboet af nonner og munke fra Birgittinerordenen. Det blev oprettet i 1446 på initiativ af bispen fra Århus. Kirken stod færdig omkring 1480, og den var en af landets største...
Mariager Kloster var i middelalderen beboet af nonner og munke fra Birgittinerordenen. Det blev oprettet i 1446 på initiativ af bispen fra Århus. Kirken stod færdig omkring 1480, og den var en af landets største. Gennem jordgaver fra adelen blev klosteret hurtigt den største godsejer i Nordøstjylland. Efter Reformationen blev klosteret endeligt lukket i 1588, og klosterkirken blev derefter omdannet til Mariagers sognekirke. Kirkens østdel, samt resten af klosteranlægget blev revet ned i 1700- og 1800-tallet, på nær en bygning syd for kirken, der nu fungerer som dommerkontor.
''Nordens egen klosterorden''
Middelalderens klosterordener kom som regel til Norden sydfra, men i 1300-tallet fik Norden sin egen orden, som blev stiftet af den svenske adelsfrue Birgitta af Vadstena. Birgitta mente, at klostrene var blevet for slappe, og mange blev begejstrede for hendes nye strengere klostertanker. I Danmark blev der oprettet to birgittinerklostre, der hvor Maribo og Mariager ligger i dag. Byerne opstod omkring klostrene, og de er begge opkaldt efter jomfru Maria. Selvom de nye birgittinerklostre var meget strenge, afveg de fra de fleste samtidige klostre ved både at have nonner og munke. De levede dog skarpt adskilt i bygninger på hver sin side af kirken, og det var nonnerne, der var i centrum. De arbejdede blandt andet med afskrivning af bøger.
''Birgitta fik en fest i Peterskirken''
Birgittinerordenen blev stiftet i 1370 af den hellige Birgitta. Birgitta tilhørte den svenske højadel og var en karismatisk personlighed, der gennem sit liv fik stor betydning ikke kun for den katolske kirke, men også for det politiske magtspil i Norden. Birgitta døde i 1373. Gennem sine åbenbaringer, hvor hun opfattede sig selv som et talerør for Kristus, blandede hun sig på højeste plan i tidens politiske spørgsmål. Som noget nyt optog Birgittinerordenen både nonner og munke, men kønnene levede strengt adskilt.
Dronning Margrete den Første af Danmark erobrede Sverige, og hun forstod med stor dygtighed at udnytte Birgittinerordenens popularitet. Dronningen gik f.eks. aktivt ind i bestræbelserne på at få den hellige Birgitta kåret til helgen. Det lykkedes i 1391, hvor helgenkåringen blev fejret med en stor kirkefest i Peterskirken i Rom. Nogle år senere blev dronning Margrete selv optaget som en slags lægsøster i ordenen, og i sine sidste år arbejdede hun ivrigt på oprettelsen af et nyt Birgittinerkloster i Maribo. Byens navn betyder Marias bolig. I 1416 var byggeriet i fuld gang, og samme år blev munke og nonner fra Vadstena sendt til Maribo for at organisere det nye kloster.