Gåbense Færgested


Gåbense Færgegård. Gåbense Færgegård


Gåbense Havnemole. Gåbense Havnemole

Intro

Gåbense ligger på Falsters nordkyst. I middelalderen var Gåbense færgested for overfarten mellem Falster og Sjælland. Fund fra vikingetiden tyder på, at Gåbense fungerede som ladeplads allerede for 1000 år siden. Man har også fundet arabiske mønter og armringe syd for pladsen...

Gåbense ligger på Falsters nordkyst. I middelalderen var Gåbense færgested for overfarten mellem Falster og Sjælland. Fund fra vikingetiden tyder på, at Gåbense fungerede som ladeplads allerede for 1000 år siden. Man har også fundet arabiske mønter og armringe syd for pladsen. Den gamle færgegård ved havnen er i dag indrettet til privatboliger. En række huse fra 1800-tallet er stadig bevaret. Husene ligger mellem færgegården i den nordøstlige ende af Gåbense og den oprindelige købmandsgård i den sydvestlige ende. Her boede færgekarlene på nordsiden af vejen. På sydsiden er der stadig en såkaldt stejleplads til tørring af fiskegarn. ''Storstrømsbroen giver færger dødsstødet'' Færgehavnen i Orehoved blev bygget i 1872. Derfor begyndte hovedtrafikken at gå udenom Gåbense. I årene efter 1900 fik flere og flere biler. Der blev der igen brug for færgesejlads mellem Gåbense og Vordingborg. Derfor kom der en bilfærge i 1919. Da Storstrømsbroen åbnede i 1937, blev færgerne fra både Orehoved og Gåbense overflødige. Da byggeriet af Storstrømsbroen begyndte, tog mange på søndagsudflugt for at følge fremskridtene på broen. En initiativrig forretningsmand i Orehoved så sit snit til at tjene penge på at sælge kaffe til de mange byggeturister. Da broen åbnede, flyttede den lille kaffepavillon og blev i stedet en del af Restaurant Falstria ved krydset ved vejen til Storstrømsbroen.