Mandø Mølle
Mandø Mølle
Intro
Mandø Mølle, nord for Mandø by, er øens højeste bygning. I 120 år var møllen i funktion. Idag er den istandsat og kan besøges af øens gæster.
Møllen ligger lige nord for Mandø by og er øens højeste bygning.
Den første mølle på Mandø var en stubmølle opført i 1820erne. I 1830erne blev den erstattet af
den nuværende mølle, som er en hollandsk vindmølle med jordomgang.
Undermølle i grundmur, overmøllen er af træ og beklædt med pap. Hatten er bådformet og beklædt med lærkebrædder på klink.Vingerne har hækværk til kludesejl.
Møllen krøjes med håndspil monteret på svansen.
Møllen har været indrettet med 2 skallekværne til afskalning af korn eller knusning af muslingeskaller til skælkalk, grubbekværne til grynfremstilling og en skråkværn til at brække gryn på, male groft mel og grutning.
Møllere på møllen
17. feb. 1776 beder landfoged på Mandø Jens Knudsen om lov til at opføre ”en liden vejrmølle her på Øen,…”
Mandøboerne var på det tidspunkt forpligtet til at lade deres korn male på Skallebæk Mølle i Seem sogn, øst for Ribe. Møllebyggeriet bliver dog i første omgang opgivet på grund af de hårde årlige afgifter, som grevskabet Schackenborg afkræver for at miste indtægten i Seem.
Først i 1820erne får Jens Knudsens bror Peder Gregersen en kongelig bevilling, og stubmøllen kan opføres. I 1830erne erstattes den af en hollansk mølle med ”træsejl”. Da de ikke virker tilfredsstillende, syr møllerens kone Anne Cathrine rigtige sejl til møllen.
Sønnen Hans Pedersen er i folketællingen 1850 opført som møller, og den gamle møller er på aftægt.
I 1874 overtager Hans Pedersens søn Peder Hansen Pedersen driften og ejer møllen til sin død i 1921. Fætteren Peder Nielsen overtager møllen og bliver den sidste møller på møllen. Han sælger den forfaldne mølle i 1937.
Møllens ofre
En gammel opfattelse siger at enhver mølle før eller senere vil kræve et dødsoffer. Det er også tilfældet for Mandø Mølle. 24. maj 1889, blev en 12 årig dreng Peder Hans Thomsen dræbt af møllevingerne, som han kom for tæt på.
I Ribe Stifttidende står følgende d. 27. maj:
”Dræbt af Møllevinge. I Fredags blev paa Manø en 12 års dreng ramt i hoved af en Møllevinge og afgik natten efter ved Døden, som følge af Slaget.”
Også en af møllerens sønner, Hartvig Pedersen var tæt på, da han var kravlet op på en møllevinge. Han nåede at få en tur rundt, inden hans far fik stoppet møllen igen.
Restaurering
I slutningen af 1940erne blev møllen opkøbt af selv samme Hartvig Pedersen, som videregav møllen til Mandøforeningen. Møllen blev istandsat så den i 1947 igen knejsede smukt nord for byen.
I 1959 led møllen alvorligt haveri da akslen og en vinge brækkede. I 1964 og 1970 fik møllen nye vinger og ny klædedragt.
I 1987 blev træværket under møllehatten samt krøjeværk igen fornyet.
I 2004 kunne man efter flere års indsamling endelig påbegynde den større restaurering, som gør at Mandø Mølle atter står som én af de tre gamle vindmøller der er synlige i Vadehavets landskab.
De andre to er Sønderho Mølle på Fanø og Højer Mølle.
Litteratur
Hedvig Beck: Mandø i 1700-tallet. Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie, 12, Esbjerg 1999.
Hartvig Bundesen og Vagn Ø. Kristensen: Møllen på Mandø, udgivet af Mandøforeningen.