Mandshjemmet i Brejning

Asylhjemmet. Asylhjemmet. De gule bygninger var til de dybest åndsvage

Mandshjemmet. Mandshjemmet eller arbejdshjemmet. Hvide bygninger var for de let åndsvage med moderat arbejdsevne

Intro

Mandshjemmet i Brejning ved Fredericia er fra 1899. Det var den første bygning i det store institutionskompleks De Kellerske Aandssvage-Anstalter. Bag de hvide mure nær vandet boede udviklingshæmmede, arbejdsdygtige mænd. Lægen Christian Keller kæmpede som sin far Johan Keller for, at åndssvage fik en tålelig tilværelse og udviklede sig gennem undervisning og arbejdsopgaver. Christian Keller fik med statsstøtte samlet sin fars mange aktiviteter i Brejning. Det naturskønne og niveaudelte landskab passede ind i Kellers ide om, at åndssvage skulle adskilles fysisk i hvert deres område efter køn, alder, intelligens og arbejdsduelighed. ''Åndssvag blev tøjret på marken '' Lægen Christian Keller var optaget af fremskridtene i behandlingen af åndssvage. Han fortalte i et fødselsdagsinterview om en ulykkelig menneskeskæbne: ”Jeg modtog engang en mand, der var bundet på hænder og fødder og havde bidsel i munden. Han havde i mange år stået tøjret på en mark ved sit hjem. (…) Han var ret ondskabsfuld. (…) Først da han i et anfald havde revet alt håret af sin moders hoved, syntes hun, at nu blev det for galt. Men hun troede, at en anstalt var det samme som et fængsel. Distriktslægen, til hvem jeg skrev og klagede, svarede, at han ikke havde haft nogen pligt eller ret til at skride ind. Det var rigtigt. Dengang altså.”