MIndesmærke










Intro

Gravminde for borgmester Hans Junghans, Kolding gamle kirkegård. Hans Junghans var borgmester i Kolding 1759-1783. Han døde i 1818, 93 år gammel. Gravmindet er af sandsten og dens form tyder på, at Hans Junghans var frimurer.

På stenen som er tre-sidet står: "Af arbejde, møje og alder hviler her HANS JUNGHANS født den 3. april 1726, død den 13. mai 1818, fader til 16 børn af disse 6 sønner 10 døtre." "Blev borgmester i Kolding 1759, dertil byfoged, postmester og toldkontrollør, herredsfoged i Andst Jerlev og Slags herreder med 5 sogne. Af Brusk herred 1770. Blev virkelig kancellieråd 1774 og virkelig justitsråd 1783." Nedlagde borgmester og byfoged embederne 1783, toldkontrollørembedet 1791, herredsfogedembedet 1797. Hans i året 1804 afdøde hustru, fru ELISABETH JUNGHANS af Just, hviler i Kolding Kirkes våbenhus, hvor der ses minde. Der hænger et maleri af Hans Junghans på Kolding Rådhus.